En ekstra tur med klassen. Det kan lærer Jonas de Molade Skjødt i dag planlægge uden problemer. Sådan var det ikke på Hjortespring Skole i Herlev for to år siden. Men en ny arbejdstidsaftale har betydet flere muligheder for den enkelte lærer.

»Nu behøver man ikke få dårlig samvittighed. Man kan planlægge en ekstra tur med eleverne uden at skulle tænke over, hvor tiden kommer fra«, siger Jonas Skjødt.

Både skolelederen, tillidsrepræsentanten og lærerne på Hjortespring Skole kan mærke, at deres arbejdstidsaftale har forandret deres hverdag.

»Nu planlægger vi principielt en gang om året. Det betyder, at vi drøfter mere indhold frem for tid. I den gamle aftale var man hele tiden opmærksom på, hvor meget tid der var til den enkelte opgave, nu handler det mere om, hvordan teamet eller den enkelte lærer kan agere i forskellige situationer«, siger skoleleder Michael Berkowitz.

»Som tillidsrepræsentant slipper jeg for at stå og række hånden op og sige, at det er der ikke tid til. Jeg skal ikke afgøre, om der er afregnet for de enkelte opgaver eller ej«, siger Jan Svensson.

Lederen leder stadig

Skoleleder Michael Berkowitz er ikke i tvivl om, at han har bevaret sine lederkompetencer.

»Hvis Jonas har taget en beslutning om at gøre noget, diskuterer vi indholdet i beslutningen. Før diskuterede vi, hvor mange timer opgaven skulle tage«, siger han.

Tillidsrepræsentanten har fået en ny opgave med at vejlede lærerne, når de bliver i tvivl om, hvordan de skal prioritere opgaverne.

»Kodeordet er selvdisciplin. Man kan godt gå i selvsving og bare køre derudad. Men man bliver ikke ved. Den samlede mængde arbejde skal gerne være den samme som før, men man kan godt vælge at sætte ind på forskellige tidspunkter. Og man kan godt skubbe en arbejdsbyrde over et par år«, siger Jan Svensson.

Michael Berkowitz tror ikke, at aftalen giver flere stressede lærere.

»Man siger, at indflydelse på egen situation er vigtig for at undgå stress. Og det har lærerne her«, siger han.

Han ved godt, at der på skolen er nogle lærere, der laver mere end andre.

»Men det handler ikke om denne aftale. Vi har indgået en aftale, der er god for de fleste, men vi har ikke indgået en aftale, der gør op med den dovne lærer«, siger han.

Jonas Skjødt tror, at aftalen samlet set gør lærerne bedre.

»Den engagerede lærer bliver fastholdt på skolen. Og engagementet smitter af på andre lærere«.

Selv om alle tre er tilfredse med aftalen, har de alle noget, de godt kunne tænke sig var lidt anderledes.

»Jeg tror, alle parter godt kunne tænke sig en lidt anden fordeling af tiden. Men man må prioritere«, siger Michael Berkowitz.

Teamsamarbejde

Der er nogle team på skolen, der har problemer med teamsamarbejdet.

»Det kan være svært med team. Nogle er mere team af navn end af gavn«, siger Michael Berkowitz.

Jonas Skjødt har ikke oplevet problemer i sit team. Han mener, at lærerne generelt er gode til at arbejde i team.

»Vi er forskellige og underviser på forskellige måder. Men jeg synes ikke, det er noget problem. Det er en rimelig forståelse for, at der skal være plads til alle«.

mbt@dlf.org

Arbejdstidsaftalen i Herlev er bygget op med udgangspunkt i en aftale om skolens værdier. I aftalen er der lagt vægt på, at lærere, børnehaveklasseledere og ledere har et stort råderum.

Arbejdstiden er opdelt i to. Den ene del er lærerens samlede undervisningsopgave (illustreret med spejlægget). Den enkelte lærer kan maksimalt have 920 årlige undervisningslektioner (hvis den sjette ferieuge ikke udbetales). Undervisningslektionerne svarer til blommen i ægget. Hviden er de opgaver, der knytter sig til undervisningen som forberedelse og forældresamarbejde. Læreren/teamet bestemmer selv, hvilke opgaver der skal udføres.

Den øvrige arbejdstid består dels af tid til obligatoriske møder, som er lærermøder, skemaplanlægning, dels af andre opgaver som eksempelvis klasselærerfunktion, kurser og prøver. Tiden til disse opgaver planlægges konkret for den enkelte lærer og reducerer antallet af undervisningslektioner.