Rettelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I artiklen »Forældre blander sig i lærernes arbejde« i Folkeskolen nummer 48 skrev vi, at kun 43 procent af lærerne mener, at forældrene fokuserer mere snævert på deres eget barn end for 15 år siden.

Både cand.comm. Kalinka Stapput og forskningslektor Birte Ravn, Danmarks Pædagogiske Universitet, undrede sig over, at tallet var så lavt. Det er der ikke noget at sige til, for som det fremgik af den tilknyttede tabel, er 43 procent af lærerne »helt enige« i, at forældrene fokuserer mere snævert på deres eget barn end tidligere. Men næsten lige så mange - 42 procent - erklærer sig »enige« i udsagnet. Hele 85 procent af lærerne har altså konstateret denne udvikling blandt forældrene.

Redaktionen