Denne type kan minde om de kritiske forældre, fordi de bekymrede også har meget fokus på de fagligt svage børn og gerne vil sørge for, at ingen bliver tabt. De er meget kritiske over for forældre, som pacer deres børn, men bruger i virkeligheden selv meget tid på at hjælpe deres børn fagligt.

»Deres holdning er, at man ikke skal være bedre end de andre, men samtidig må deres egne børn under ingen omstændigheder være dårligere end klassekammeraterne«, fortæller Jesper Berggren.

»Den personlige historie betyder rigtig meget for denne gruppe. Typisk har deres egne forældre haft en høj uddannelse, men så er der sket noget i deres liv, det kan være en skilsmisse, eller at de er ordblinde, som har gjort, at de ikke har fået den uddannelse, som det blev forventet af dem. Derfor skal deres børn have alle muligheder«, siger Kalinka Stapput

Læser lektier i smug

Ifølge hende er der forskel på, hvad de bekymrede forældre siger, og hvad de mener.

»Deres skeptiske holdning til læring bunder i deres egen angst for, om deres børn kan følge med. Selvom de siger, at de er imod læring i hjemmet, læser de alligevel rigtig mange lektier med deres børn«, siger hun.

De bekymrede forældre spørger ofte om ekstra hjælp til deres barn, for eksempel om ekstra materialer, som børnene kan arbejde med derhjemme. Selvom de hjælper deres børn, alt hvad de kan, føler de sig utilstrækkelige som »hjælpelærere« og synes, at ansvaret for deres børns læring i alt for høj grad bliver lagt over på dem selv.

Savner tryghed

Denne type forældre kommer tit rendende til læreren med deres bekymringer. De kan også finde på at kritisere lærerens undervisning, hvis de ikke mener, at deres børn kan følge med.

»Set ud fra en lærers synspunkt er det helt klart denne gruppe, som det er sværest at arbejde sammen med, fordi de sender mange dobbelttydige budskaber. Hvis man kan finde ud af at takle dem rigtigt, så tror jeg, man som lærer kan undgå mange frustrationer«, siger Jesper Berggren.

»Det handler om tryghed for denne gruppe forældre. De er meget bekymrede for deres børn, og hvordan de skal klare sig. De har behov for at vide, at det går godt med netop deres barn. Man kan måske give dem en seddel med hjem lidt oftere og fortælle, at det går fint«, supplerer Kalinka Stapput.

Hun anbefaler, at læreren med det samme giver forældrene besked, hvis der er problemer med barnet, så de føler, at der bliver taget vare på deres barn.

sil@dlf.org