Typer, du garanteret kender

Der findes tre forskellige typer forældre, når det drejer sig om læring i hjemmet: Den kritiske, den positive og den bekymrede forælder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan kan det være, at nogle forældre aldrig stiller spørgsmål til skole-hjem-samtalen, mens andre altid har tusind spørgsmål, de gerne vil have uddybet? Nu løfter en undersøgelse sløret for, hvad der foregår i hovedet på forældrene.

Undersøgelsen har fokus på læring i hjemmet og forældrenes holdning hertil og er foretaget af Kalinka Stapput og Jesper Berggren, Roskilde Universitetscenter. Forfatterne har interviewet 12 forældre, som er delt op i tre grupper: De kritiske, de positive og de bekymrede forældre. Hvilken gruppe forældrene placeres i, afhænger af deres forhold til læring i hjemmet.

Generelt i forhold til de tre typer konkluderer forfatterne, at forældrenes indtægt ikke spiller den store rolle, når det gælder deres holdning til læring, mens uddannelsesniveauet derimod er væsentligt. Det vigtigste for forældrenes holdning er dog deres egne oplevelser med uddannelsessystemet.

Om undersøgelsen

Kalinka Stapput og Jesper Berggren har gennemført en række gruppeinterview med 12 forældre til børn i alderen 6-13 år. Gruppeinterviewene var af cirka tre timers varighed og med to-tre personer ad gangen. Derudover har forældrene besvaret et spørgeskema. Forældrene kommer fra den samme by, men har forskellige uddannelsesniveauer, indtægter og køn. Undersøgelsen, som er en del af et speciale, er fortrolig af hensyn til de medvirkendes identitet.