Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

To gode værktøjer i elevernes læring

Skriftlighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg er blevet meget bedre til at skrive, for jeg skriver meget mere«.

Sådan siger Jonatan fra 7. klasse, når han skal fortælle, hvorfor det er godt at skrive logbog.

Marie fra samme klasse tilføjer: »Hvis man har skrevet noget først, så har man tænkt mere over det, når man skal diskutere det. Så bliver det også meget mere sin egen mening, end hvis man bare snakker på klassen, for så mener man bare det samme«.

Logbog og portfolio er læringsværktøjer, der kan fremme såvel fagligheden som refleksionen over tekster og læring.

Vi har fulgt arbejdet med portfolio og logbog i to folkeskoleklasser (Bagterpskolen i Hjørring og Serritslev Skole i Brønderslev) for at se, hvordan det kvalificerer undervisningen, når disse studieværktøjer tages i brug. Det var interessant på mange områder, men først og fremmest var det bemærkelsesværdigt, at elevernes eksplicitte dagsorden var forskellig fra lærernes.

Kort sagt så mener lærerne, at det er vigtigt, at eleverne lærer at reflektere over egen læring. Eleverne derimod værdsætter, at de træner deres skriftlighed, og at de (meget praktisk) kan finde deres ting igen, når de skal bruge dem.

Isaac fra 4. klasse siger: »Portfolio er godt, for så kan man finde tingene igen«.

Og læreren siger om brugen af portfolio: »Jeg bruger portfoliomappen ved skole-hjem-samtalen. Her kan eleverne forhåbentlig være nødt til at reflektere over, om de har lært noget, om de er nået frem i deres dannelsesproces. Portfoliomappen er et bevis på, at de rent faktisk har lært noget. Som lærer kan man give eleverne opgaver, der fremmer refleksionen. Hos nogle sker det så - hos andre har man sin tvivl«.

Nytteværdien i logbogen - set fra elevside - ligger helt klart i at blive bedre til at stave, skrive og til at analysere. Det er simpelthen et spørgsmål om, at der med logbogen er en højere grad af træning i skriftlighed. De skriver mere, og det skal læses af læreren, der dog ikke kommenterer specielt på korrektheden, men mere på indholdet. Læreren er fokuseret på indholdet, eleverne på den færdighed, der kunne hedde skriftlig fremstilling.

Lærernes dagsorden (eleverne skal reflektere over deres egen læring) får de opfyldt, når undervisningen er bygget op omkring evalueringsværktøjer som logbog og portfolio. Det kræver en undervisning, der ikke er lærebogsstyret, men derimod bygger på elevfaglighed, elevdifferentiering og på projektarbejde.

Elevernes dagsorden (at blive bedre til at skrive og at holde styr på sine ting og sin læringsproces) bliver opfyldt, når produkterne værdsættes, som det eksempelvis sker i brugen af portfolio. Logbogen er med til at fastholde skriftlighedens udviklingsproces og vise fremskridt.

Man kan glæde sig over, at lærere og elever mødes i en faglighed, der for begge parter har høj værdi. Eleverne får egne mål opfyldt - og lærerens (og fagets) mål bliver opfyldt.

Og når det er sagt, så viste de interview, vi gennemførte med eleverne, at de havde tilegnet sig nogle kompetencer, der helt sikkert lå i forlængelse af en undervisning baseret på elevfaglighed og elevernes selvstændighed.

Ud over en viden om portfolio og logbøger viste eleverne i samtalen også den høje grad af kommunikationskompetencer, som findes hos mange elever i 2006.

Her fortalte fire elever i 4. klasse uden generthed og med ægte interesse i en hel time om deres undervisning. De var vænnet til (i rimelig grad) at lade hinanden få ordet. De lyttede til hinanden, og de lyttede til spørgerne.

Deres evne til at reflektere over egne kompetencer er stor. De er glade for at lære noget, de interesserer sig for, hvad der sker i skolen, og de ved, hvordan hver enkelt af deres klassekammerater kan noget bestemt.

Undervisningens form spejles her i elevernes personlige dannelse. Det var kompetente og fagligt funderede elever, der rent faktisk havde lært at reflektere over læring - også selvom de ikke kunne formulere denne metalæring (forandring).

Med tak til Helle Frost, Serritslev Skole i Brønderslev, og Pernille Christensen, Bagterpskolen i Hjørring.

»Deres evne til at reflektere over egne kompetencer er stor. De er glade for at lære noget, de interesserer sig for, hvad der sker i skolen, og de ved, hvordan hver enkelt af deres klassekammerater kan noget bestemt«