"Der bor en dronning i os alle" er beregnet til indskolingen, mens "Læseteater" henvender sig til mellemtrinnet. Fælles for de to materialer er, at forfatterne tager udgangspunkt i portfoliometoden, og de har fælles teoretisk referenceramme hentet fra et udviklingsarbejde i Århus Kommune. De to materialer er også udgivet i samme serie.

"Dronningens nytårstale" ses som en del af en særlig dansk kultur, hvor det gamle år tages op til kritisk vurdering, idet særlige positive og negative tendenser og hændelser trækkes frem. Præcis det samme skal eleverne lære, når de anvender portfolio, så en kobling af de to fænomener har været nærliggende. Forfatterne har på baggrund af gode erfaringer med elever i 9. klasse transformeret metoden ned i 3. klasse. Hæftet fremstiller de enkelte delaktiviteter frem mod de færdige nytårstaler og deres anvendelse som evaluering i trepartssamtaler mellem elever, forældre og lærere. Undervejs i arbejdsgangen har klassen været igennem mange forskellige danskaktiviteter, hvori det indholdsmæssige er blevet bearbejdet.

"Læseteater" er udtryk for en metode, hvor læsning og teater kombineres, idet der føres logbog og portfolio over de enkelte trin i fremgangsmåden. For klassen er der tale om en tilbagevendende foreteelse, at de laver læseteater og kritisk følger deres individuelle fremgang på en række danskområder. Eleverne opnår undervejs ikke alene at blive i stand til at læse mere flydende og med større indlevelse, der arbejdes også med en højere og tydeligere udtale, samtidig med at det sociale samspil udvikles. Det er nødvendigt med en høj grad af samarbejde, for at en teaterforestilling lykkes. Forskellen fra at spille mere traditionelt teater er, at tidsforbruget er meget mindre, og aktiviteten kan praktiseres uden at involvere andre fag end dansk.

Begge hæfter virker meget inspirerende og rummer begrundelser og forklaringer, der virker overbevisende rigtige, samtidig med at der findes arbejdsark, som er lige til at gå frem efter, hvis man selv vil gå i gang med sin klasse. Selv ville jeg ikke bruge "Dronningens nytårstale" så tidligt som i 3. klasse, men derimod gerne fra omkring 5. klasse. Først da kan elever efter min mening orientere sig tilstrækkeligt nuanceret i forhold til sig selv og andre. "Læseteater" forekommer mig at være en bragende god idé. Man behøver ikke hver gang at sætte det helt store apparat i gang for at skabe en forestilling, men kan skære meget arbejde og megen tidsanvendelse fra for at nå frem til kernen i forhold til danskfaget. I bogen "Læseteater" er metoden koblet til portfolio, hvad man selvfølgelig med god mening kan gøre, men man kan også vælge andre måder at styre arbejdet med læseteater på. Begge hæfter egner sig under alle omstændigheder til inspiration på enhver skole. Danskudvalget bør anskaffe et par eksemplarer af hvert hæfte, og de kan lade lærerne i fremmedsprog kigge med.