Skoleledere og lærere, selvstændighed og sammenhæng. Uafhængighed og tæt samarbejde på én gang.

»I dag er der ingen diskussion om, hvorvidt lederne skal være medlemmer af DLF eller ej. Det er der enighed om, at de skal. I dag handler det kun om at få samlet op på de organisatoriske løse ender, der er«, sagde Anders Bondo Christensen, da hovedstyrelsen i sidste uge tog stilling til en række indstillinger til foreningens kongres i september.

Debatten om et forslag om oprydning i ledernes organisatoriske forhold viste, at der er sket rigtig meget i løbet af de fire år, der er gået, siden DLFs kongres sidst traf beslutning om principperne for ledernes organisatoriske placering. Lederforeningen står i dag stærkt med en selvstændig ledersøjle i Lærernes Centralorganisation, som har betydet, at ledernes lønprofil er skilt klart ud fra basisstillingernes.

Over for offentlighed og samarbejdsparter har ledergruppen nu en klar pædagogisk og fagpolitisk profil, og samtidig viser det løbende samarbejde mellem ledere og lærere, at parterne har brug for hinanden i arbejdet for at sikre kvalitet i folkeskolens udvikling.

Både logisk og politisk er man derfor nu parat til at tage de næste skridt, så lederne også lokalt får forhandlings- og aftaleret om egne lønforhold. Og hovedstyrelsens behandling af forslaget viste, at opbakningen til det er massiv. Den debat, der var, handlede overhovedet ikke om det principielle. Det er der som formanden sagde enighed om. Den drejede sig udelukkende om, hvordan kontingentmidlerne skal fordeles i fremtiden. Der skal »lægges et rent snit med det samme«, sagde Per Sand Pedersen. DLF centralt skal ikke først opkræve penge fra lederne og så bagefter sende store dele af dem ud til kredse og Lederforeningen, argumenterede han. Forretningsudvalget foreslog en ordning, der giver lokalkredsene en mere lempelig økonomisk overgang. Konsekvensen af Per Sands forslag ville på kort sigt være til størst økonomisk fordel for kredse med få ledermedlemmer og dyrest for kredse med mange ledere.

»Men«, forsøgte Lars Busk Hansen at overbevise Per Sand, »hvis den lokale lederforening hos os blot får tre nye medlemmer hvad der kan være god grund til at tro, når de får den lokale aftaleret så udligner økonomien sig«.

»Min model er nem at administrere, der skal ikke sendes en masse penge frem og tilbage«, sagde Per Sand. Han ønskede en reduktion af det centrale kontingent, så der bliver plads til en lokal kontingentforhøjelse. Men hans forslag blev stemt ned. Det fik fem stemmer. Imod stemte 16, og fire undlod.

God proces

Jens Færk roste processen, der havde ført frem til indstillingen.

»Det er vigtigt, at der nu er enighed om, at vi som ledere skal forhandle vores egne lønforhold. Samtidig ser vi frem til et godt lokalt samarbejde på alle de områder, hvor vi har brug for hinanden. Vi har en fælles skolepolitik, og der er mange tegn på, at der kommer noget godt ud af det her«, sagde han.

Kun på ét punkt var der kritik fra flere sider. Det er »organisatorisk ustringent«, at lederne skal kunne deltage i lokalkredsens generalforsamling på lige fod med alle andre DLF-medlemmer, men kun med stemmeret, når der skal opstilles og vælges kredsformand, lød det.

»Det er en ulogisk ordning«, sagde Jon Kowalczyk.

Ja, det er rigtigt. Men det er et kompromis, svarede både Anders Bondo og Jens Færk. Blandt lederne er der medlemmer, som ligesom Bondo selv helst så, at ledere har stemmeret til alt i lokalkredsen. Men der er også ledere, som finder det uforeneligt både at kunne stemme om lærerkredsens politik og at være kommunens repræsentant på skolen.

»Nogle ledere kan føle sig som gidsler, når de skal arbejde efter kommunale bestemmelser, der afviger fra beslutninger på kredsgeneralforsamlingen, som de selv har kunnet være med til at stemme om«, forklarede Jens Færk. Derfor kompromiset.

Niels Munkholm Rasmussen støttede som alle andre, at Lederforeningen også overtager den lokale aftaleret for ledergruppen. Men han var samtidig »lidt bekymret«.

»Jeg kan godt frygte, at viceinspektører og afdelingsledere kan komme i klemme i lønforhandlingerne, hvis vi ikke passer meget på«, sagde han.

Det samlede forslag blev indstillet til kongressen med 21 stemmer for. Kun Per Sand og Peter Hess-Nielsen stemte imod. Københavns Lærerforenings to repræsentanter stemte ikke.