Undervisningsministeren
0   330

Indvandrerne skal redde dansk økonomi

Vi er nødt til at bruge udanske metoder for at få flere indvandrere i arbejde, siger undervisningsministeren

Så kommer han endelig, Bertel Haarder, for sent på den, men uden sved på panden. Han sætter sig afslappet til rette i stolen og begynder, uden manuskript, på sit oplæg om, hvordan danskerne efter hans og regeringens mening kan bevare og måske øge deres velstand og velfærd i en global verden.

Artiklen fortsætter under banneret

Svaret er enkelt, mener han. Det kan siges med et tal: 60.000.

»Der mangler 60.000 på arbejdsmarkedet, hvis vi skal undgå stigende skatter. Ellers går regnestykket ikke op«, fastslår han.

Anders Fogh-regeringen følger nemlig den såkaldte 2010-plan for landets økonomiske politik, som Marianne Jelved og Mogens Lykketoft søsatte i januar 2001, et lille år før VK-regeringen overtog magten.

Og som det ser ud nu, mangler staten altså skatteindtægter fra yderligere 60.000 erhvervsaktive borgere frem mod 2010, hvis planen skal holde.

U-bertel haarderske metoder

Metoden er for så vidt også enkel: Mere uddannelse.

Alligevel er den i sin konkrete politiske udformning flere steder udansk, ja, ligefrem u-bertel haardersk, indrømmer Bertel Haarder selv ved et debatmøde om de nordiske velfærdsmodellers overlevelsesmuligheder i en globaliseret verden. Mødet blev afholdt af Nordisk Ministerråd i København forleden.

»Man kan sætte tilbagetrækningsalderen op. Det er en af måderne. Man kunne også tiltrække indvandrere fra Østeuropa, men det ville ikke løse det problem, der er det allerstørste i Danmark, nemlig at kun hver anden andengenerationsindvandrer får en uddannelse, der rækker ud over folkeskolen«, siger han.

Det medfører høj arbejdsløshed blandt indvandrerne, og det er netop dér, en løsning kan findes, mener Bertel Haarder. De mange indvandrere, der modtager overførselsindkomster, skal ud på arbejdsmarkedet, så de i stedet for bliver en indtægt på statsbudgettet.

»Og hvad gør vi så ved det?« spørger Bertel Haarder og remser regeringens politiske initiativer op for de 30-40 nordiske brødre og søstre, der er til stede i ministerrådssalen i Nordisk Råds bygning i Nyhavn:

»Vi sprogtester de tosprogede børn, når de er tre år. Hvis de ikke består, skal de gå i børnehave, hvor de skal modtage obligatorisk sprogstimulering«.

»Derudover vil vi teste dem igen, når de er fem år, og hvis de ikke består dér, skal de gå to år i børnehaveklassen, hvor de skal have ekstra sprogstimulering«.

Sprogtestningen af de treårige har været lovpligtig siden august 2004, mens en lov om testning af de femårige er på vej til andenbehandling i Folketinget.

Sørger forældrene ikke for, at børnene møder op til den obligatoriske sprogstimulering, som testen eventuelt har henvist dem til, skal de sociale myndigheder gribe ind. I yderste tilfælde kan der blive tale om tvangsfjernelse af barnet fra hjemmet.

Aldrig før set i Danmark

»Og så har vi foreslået obligatoriske test i de vigtigste fag på udvalgte klassetrin«, fortsætter Bertel Haarder.

»Det er aldrig set i Danmark før. Det er meget udansk. Det strider også mod, hvad jeg selv har stået for, men problemet er så stort, at det er nødvendigt. Vi må sørge for, at unge invandrere kan få en uddannelse, for de ufaglærte arbejdspladser forsvinder ud af landet«, understreger han.

»Desuden vil vi genoplive mesterlæren i blandt andet sundheds- og socialsektoren. På den måde kan de unge indvandrere begynde i praksis og derved få en chance for at vise, hvad de dur til, så de ikke kun bliver vurderet på 9.-klasseprøverne. Teorien kan de så lære senere i uddannelsesforløbet«.

»Vi har også et andet stærkt udansk forslag. Det er underligt, at det ikke har skabt mere debat, for det står i regeringsgrundlaget: Vi vil afskaffe børnetilskuddet til de 16-17-årige, hvis de ikke er under uddannelse. Altså: Hvis de ingenting laver, får de ingenting«.

»Og de 18-19-årige skal ikke have socialhjælp, hvis de ikke er under uddannelse. Hvis de dropper ud af deres uddannelse, får de ikke socialhjælp«.

»Det er meget udansk, det er aldrig set før, men arbejdsløsheden blandt indvandrere er den danske velfærdsstats vigtigste problem, og hvis vi ikke får løst det hvis det her mislykkes så skal skatten sættes op«, slutter Bertel Haarder sit oplæg.

Regeringen vil altså så at sige øge undervisningspligten for gruppen af tosprogede danskere, så den gælder fra barnets tredje år til og med det nittende år.

Mere pisk end gulerod

Før ham har seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet Jon Kvist holdt et oplæg om »Fremtidens nordiske velfærdsmodel i et europæisk perspektiv«, og nu skal det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem Troels Ravn, tidligere skoleleder i Vejen, komme med en replik til Haarders oplæg.

»Der er mere pisk end gulerod i det, der bliver lagt frem her«, slår han straks fast.

Når »mørke danskere« som han foretrækker at kalde indvandrerne har så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, skyldes det snarere, at deres jobansøgninger bliver sorteret fra alene på grund af deres fremmedartede navne. »Der er faktisk racisme i Danmark«, på-peger han.

»Vi foretrækker et solidarisk skattesystem, mere stat og en stærk offentlig sektor, der giver befolkningen uddannelse, dannelse og oplysning«, tilføjer han.

»Det er nemlig ikke markedskræfterne, men det enkelte menneskes faglige og sociale udvikling, der skaber økonomisk vækst«.

Bertel Haarder rækker ud efter en bog, der ligger på bordet foran ham. Det er »Hur mår den nordiska välfärden?«, som Nordisk Råd just har udgivet, og som er anledningen til debatmødet. Haarder har selv skrevet en af artiklerne, »Lange sigtelinjer og små skridt«. Han begynder at læse i bogen. Troels Ravn taler videre:

»Danmark er en af de stærkeste økonomier i verden. Hvorfor? Ja, måske er det, fordi stort set alle danskere har gået i en folkeskole, der lægger vægt på, at eleverne lærer at undersøge tingene og får lov til at udfolde sig kreativt«, siger han.

»Den skole skal vi holde fast ved. Selvfølgelig skal eleverne også udfordres fagligt, men vi skal passe på, at det ikke kammer over. Det er ikke godt med nationale test i folkeskolen. Vi skal hellere satse på en stærk evalueringskultur lokalt«.

Uddannelsessystemet kan ikke magte integrationsprocessen alene, mener Troels Ravn. Der skal en mere omfattende national handlingsplan til.

Nu er det Bertel Haarders tur til at komme med en afsluttende replik til Troels Ravn. Han lægger bogen fra sig og siger:

»Der er ikke racisme i Danmark. Det er der ikke. Vi skal have dem væk fra gadehjørnerne. Det er det, det drejer sig om. De skal have en uddannelse. Jeg vil sige, som jeres nye formand: Hvis I ikke vil være med, så må I blive hjemme. Vi gennemfører det alligevel, også uden jer«.

Det er den nye Bertel Haarder. Han er blevet mindre dansk og mindre Bertel Haardersk, siden han sidst var undervisningsminister. Siger han selv.

jvolsen@dlf.org

Vi vil afskaffe børnetilskuddet til de 16-17-årige, hvis de ikke er under uddannelse. Altså: Hvis de ingenting laver, får de ingentingBertel Haarder

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks