For 25 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landet rundt

De store børn skal selv tage ansvaret for deres skolegang. Efter syv år skal de stilles frit, og har de overhovedet ikke lyst til at gå i skole mere, skal de kunne undgå det på legal vis. Det mener skolenævnet samt flere lærere og skoleinspektøren ved Nørre-Nebel Skole i det vestlige Jylland.

»For de børns skyld, der bliver trukket med ned af de skoletrætte, går jeg nu ind for at korte undervisningspligten af efter 7. skoleår til syv år. Jeg tror ikke, der er meget andet at gøre med den skole, vi har i dag«, siger Th. Thygesen.

Skoleinspektøren går ind for skolenævnets idé, fordi skoleloven ikke blev fulgt op med de nødvendige ændringer.

Them byråd undgik den »fysiske« blokade, fysiklærerne på Bryrup Skole havde truet med, hvis ikke skolens fysiklokale blev bragt i forsvarlig stand. Lærerne klagede over svigtende strømforsyning. Byrådet accepterede, at forholdene ikke var i orden, og bevilgede uden kommentarer 18.500 kroner til indkøb af ny strømforsyning. Lærerne havde kun bedt om 16.213 kroner.

Folkeskolen nummer 49

December 1979