Med en ske skraber Sofie Storm-Jørgensen jord op fra skovkanten og hælder det ned i en fordybning på pH-indikatoren, som klassekammeraten Johan Delaire sidder klar med. Han drypper lidt væske i jorden, vipper indikatoren forsigtigt og aflæser graden af jordens surhed.

»Den lander på fire-fem stykker«, konstaterer han.

»Det betyder, at jorden er lidt sur«, supplerer Sofie. »Derfor lever der ikke så mange orme, edderkopper og små insekter her, som hvis jorden havde været neutral. Længere inde i granskoven er jorden mere sur, og så lever der endnu færre smådyr«.

De to elever går i 10.a på Sølystskolen i Århus og er til afgangsprøve i kemi. Som et forsøg er den flyttet ud i naturen ved Tange Sø mellem Århus og Viborg, hvor skolevæsenet i Århus har indrettet en lejrskole med laboratorieudstyr til natur- og friluftsaktiviteter.

»Vi kunne godt tage prøver hjemme på skolen, men der er der den samme type jord rundt om alle bygningerne. Her er den meget forskellig, så vi skal ikke kun forklare, at der findes forskellige pH-værdier. Vi kan også påvise det«, siger Sofie.

Det gør prøven mere realistisk, mener Johan.

»Når vi sidder i fysiklokalet, ved vi godt, at kemi findes. Men det virker mere overbevisende, når vi kan se, hvad den kan bruges til«, siger han.

Ideen med forsøget går ud på at gøre kemi og fysik mere realistisk for eleverne.

»Jeg har tit oplevet elever spørge, hvad de kan bruge pH-værdien til. Underforstået at det er nytteløs viden. Her kan de sætte teorien på prøve, og det skulle gerne få dem til at forstå, at kemi kan anvendes«, siger lærer Ann Frank.

Først på skoleåret var de to 10.-klasser fra Sølystskolen på lejrskole i Tangehytten, så eleverne kender både udstyr og område. Samtidig gjorde lejrskolen dem begejstret for fysik og kemi.

»Eleverne samlede svampe, var på fisketure og arbejdede i robotværkstedet, indtil vi sendte dem i seng klokken 11 om aftenen. De opdagede, at naturfag er spændende, og de fik en faglig indsigt, som vi kunne arbejde videre med på skolen«, fortæller hun.

Hun har 36 elever til afgangsprøve over tre dage. I kemi går de til prøve ved Tangehytten, mens fysikprøven afvikles på Elmuseet et par kilometer derfra. Her trækker to piger et spørgsmål om opvarmning af boligen og stiller et forsøg med solceller op, mens censor Vibeke Reinhardt fra Hasle Skole i Århus ser til.

»På skolerne har vi kun råd til små legetøjsmodeller. Her er udstyret i fuld størrelse, og jeg kan mærke, at eleverne lærer noget, mens de er til prøve. I begyndelsen er de usikre på formlerne, men pludselig kan de se nogle sammenhænge, fordi de konkret kan måle energitabet i solceller i forhold til vindenergi«, siger hun.

To drenge hælder vand i en dåse, som de placerer i brændpunktet i et hulspejl. Snart koger vandet i dåsen, og de kalder på Ann Frank og Vibeke Reinhardt. Drengene vil gerne forklare, hvordan de har båret sig ad. Men da censor spørger til, hvor effektiv hulspejlet er til at varme vand, bliver de lange i mælet.

Drengene har glemt at måle både mængden af vand i dåsen, temperaturen, og hvor lang tid det har taget at bringe vandet i kog.

Prøve med fremtid i

De to elever lader sig ikke slå ud, men begynder forfra med målebæger, termometer og stopur. Lidt derfra står Vibeke Reinhardt og fryder sig.

»Jeg bliver så glad, når eleverne engagerer sig. De får ikke højere karakterer, fordi de arbejder i realistiske omgivelser, men prøven afslører en større forskel mellem de engagerede elever og dem, som opfatter fysik og kemi som sort magi. Nogle elever kan slet ikke forbinde det, de har lært, med det virkelige liv. Måske fordi de har troet, at de aldrig skulle bruge deres viden til noget«, siger Vibeke Reinhardt.

Flere gange spørger hun ind til, om eleverne kan sætte undervisningen i naturfag i forhold til det øvrige samfund.

»Hvis de skal være med til at diskutere forurening og genteknologi, er de nødt til at vide, hvordan tingene hænger sammen«, siger hun.

Det koster Sølystskolen 40.000 kroner at eksperimentere med prøven i kemi og fysik, primært på grund af den lejrskole, eleverne har været på. Men skolens ledelse prioriterer naturfagene og mener, der er fremtid i at flytte undervisningen ud i naturen frem for at bære dele af naturen ind i klasselokalet. Ikke mindst når der fra 2006 bliver fælles afgangsprøve på 9. årgang i fysik, kemi og biologi.

Lærere behøver ikke være afhængige af, at der ligger et elmuseum i nærheden af skolen, mener Ann Frank.

»Vi kan for eksempel samarbejde med lokale kølefirmaer, pumpeproducenter og virksomheder inden for kemi til fødevarer. Måske vil de give penge til et laboratorium, hvor vi kan undervise eleverne i produktionen. Det vil også give os lærere ny viden«, siger hun.

Afslappet for eleverne

I Tangehytten arbejder eleverne ihærdigt med at få de sidste forsøg i kemi færdige til tiden.

»Nej, nej, nej«, snerrer Sofie, da en klassekammerat skal til at snuppe et reagensglas fra hende.

Adrenalinen pumper i hendes årer, mens hun hælder æg, små kartoffelstykker og brød ned i hvert sit reagensglas. Alligevel fremhæver hun, at hun bliver mindre nervøs af at gå til prøve i det grønne.

»Vi har lidt travlt, for vi vil ikke bare vise forsøgene. Vi vil også fortælle, at vi har forstået, hvad de går ud på. Men vi får masser af frisk luft, og det får nervøsiteten til at falde«, siger Sofie.

Alene busturen ud til Tangehytten har gjort det hele mere afslappet, tilføjer Johan, der skal granske længe for at finde en ulempe ved den anderledes prøve.

»Den skarpe sol kan godt distrahere, når vi står udenfor«, lyder hans svar.

Solen generer dog ikke mere, end at lærer og censor kvitterer for makkerparrets indsats med et 11-tal.

folkeskolen@dlf.org