0   159

SKUB til den almene dannelse

SKUB er skolehistoriens største satsning på fornyelse

Socialdemokraterne vil afsætte 550 millioner kroner til folkeskolen. Til hele landet. I Gentofte har man afsat over 700 millioner til 11 skoler. Umiddelbart burde enhver glæde sig, men nej. Politiken og Information har ligefrem kappedes om, hvem der kunne lave den mest mistænkeliggørende smædekampagne om SKUB-projektet. Højdepunktet er Politikens leder den 6. september, hvor forargelsen får frit løb over »Hellerup Skole, der både arkitektonisk og pædagogisk adskiller sig markant fra den måde, folkeskoler normalt fungerer på«.

Jamen dog. Krarup og Langballe raser over, at Politiken er en kulturradikal avis. Men som citatet viser, har den kulturradikale ånd for længst fået silkesnoren på Politiken. For hvad vil det sige at være kulturradikal? Det vil sige at udfordre det, der for tiden kalder sig den almene dannelse. Agnes Henningsen gjorde det, da hun fik et barn uden for ægteskab. At afkommet så slog sig op på at opfinde en lampe, der kan få en 100-watt-pære til at lyse som en 40-watt-pære, bekræfter blot det sædvanlige: oprøret ender i æstetik. Med PH som sin bannerfører og Arne Jacobsen som væbner har Politiken med overdådig middelmådighed sat sig i spidsen for den gennemtyggede og nu tandløse æstetik og gjort sig til et organ for afvikling af den almindelige oplysning. Politiken er ikke længere en kulturradikal, men en spidsborgerlig avis.

Artiklen fortsætter under banneret

Selvfølgelig adskiller Hellerup Skole sig »markant fra den måde, folkeskoler normalt fungerer på«. Det er jo det, der er hele SKUB-projektets idé og opgave. Og selvfølgelig er der forældre, der er utilfredse med det. Især fordi det foregår i en konservativ kommune. Det er ikke længere bare de socialt svage familier, hvis børn har problemer i skolen. Efterhånden som skolen forældes, og tempoet i samfundet sættes op, får flere og flere af de velstilledes børn problemer. Det koster at blive rig. Og når det sker, er det naturligvis fristende for nogen at kaste skylden på SKUB-projektet.

Men SKUB-projektets risiko ligger i det modsatte: At der for 117. gang igen ingenting sker. At vi i det 21. århun-drede stadig sidder tilbage med klasseundervisningen som det dominerende undervisningsprincip. Klasseundervisningen er ikke lærerstyret, som Politikens leder tror, den er situationsbestemt. Folkeskolen har stadig til gode at opleve lærerstyring. Der foregår simpelthen stadig ikke ret meget, der er så kompliceret, at det kræver nogen som helst form for styring. Eleverne »bruger megen tid på at arbejde projektorienteret i grupper«, advarer lederen. Ja, og det kræver styring og organisation. Klasseundervisning er ikke, som mange tror, en pædagogisk metode, klasseundervisning er fraværet af pædagogisk metode.

Selvfølgelig skal SKUB kritiseres. Valget af Carl Kok viser en foruroligende mangel på dømmekraft, trappen ned gennem Hellerup Skole viser, at Guldbæk må tøjle sin indre arkitekt bedre, hvis ikke pædagogikken skal ofres på arkitekturens alter, og SKUB må forholde sig mere kritisk til åben-plan-princippet, hvis det hele ikke skal ende i laissez faire-pædagogik. Men SKUB skal ikke undermineres og mistænkeliggøres. Det er den største satsning på fornyelse, der har fundet sted i hele skolens historie. Konservativt, ja. Men konservativt, når det er bedst: At forandre for at bevare.

Steen Larsen er husejer i Gentofte


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet