I Folkeskolen nummer 34 findes atter et eksempel på dette skabagtige og uldne sprog, som anvendes af eksperter inden for blandt andet undervisningsområdet.

I interviewet om 'evalueringsmonsteret' forsøger en lektor ved Odense Universitet Peter Dahler-Larsen at meddele sig på dansk. Man må gå ud fra, at Dahler-Larsen har til hensigt at formulere sig, så andre kan forstå det. Jeg skal i øvrigt undlade at besvære læserne med citater.

Begrebet evaluering tages under behandling, og ved hjælp af et anstrengt akademisk, halvintellektuelt 'blandt venner-sprog' når han frem til flere besynderlige konklusioner. Efter at have slået fast, at begrebet evaluering er kommet for at blive, konkluderer Dahler-Larsen paradoksalt nok, at selv om der sættes mange evalueringer i gang, kommer der ikke så meget ud af det.

Nå!

Rent sprogligt stejler jeg over den rædselsfulde terminologi, som åbenbart er nødvendig for at slå igennem. Hvorfor ikke anvende et sprog, som er præget af naturlighed og brugervenlighed i stedet for dette forkrampede kunstsprog?

Abstrakte ord og vendinger er taknemmelige størrelser, idet de kan vendes og drejes i det uendelige, og det er der jo altså folk, der lever af at gøre, tænk blot på, hvor meget sprogligt drøvtyggeri der er kommet ud af de sidste års pædagogiske nyskabelser.

Det er vigtigt for blandt andre os folkeskolelærere, at eksperterne, som jo ikke er os?, formår at udtrykke sig på et forståeligt dansk. Skal ekspertudsagnene føre til en positiv og konstruktiv påvirkning, nytter det ikke at udtrykke sig på dette 'påfuglesprog'. Vi gennemskuer alt for let hulheden i de store ord, og dermed går troværdigheden fløjten.

Jens Ole Hansen

Silkeborg