Det lyder som noget fra en science fiction-film, men er skinbarlig virkelighed: Et institut, der holder øje med, om lærerne laver deres arbejde ordentligt. Eller som hjælper skolerne med at forbedre sig, alt efter hvordan man udlægger teksten. Et såkaldt Evalueringsinstitut er på vej.

Det er meningen, at evalueringsinstituttet skal dække hele uddannelsessystemet, herunder folkeskolen. Evalueringscenteret for de Videregående Uddannelser, der blev oprettet for ganske fåår siden, skal integreres i det nye institut.

- Vi har gode erfaringer med Evalueringscenteret for de Videregående Uddannelser og vil gerne have evalueret de øvrige uddannelser også. Men kongeriget er efter min mening for lille til flere centre, så derfor vil vi kun have ét, hvor ekspertisen så er samlet, siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

- Det er godt nok forskellige uddannelser, men der er alligevel en kerne af fælles gods.

Ministeren er i disse dage ved at diskutere lovforslaget på plads med de uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg, og embedsmændene sidder og sveder over lovforslagsteksten.

I september skal forslaget til høring i undervisernes faglige organisationer, og i oktober skal det behandles i Folketinget. Allerede i begyndelsen af 1999 skal instituttet rejse sig af den danske muld.

- Jeg forestiller mig et lille institut, der køber evalueringsprojekter ude i byen. Instituttet selv skal så være styregruppe og opdraggiver, siger Margrethe Vestager.

Institut på lødige præmisser

Det tager dog 'lang tid', før folkeskolen kommer i evaluerings-ilden, tilføjer ministeren nærmest beroligende. Det er nemlig en mere kompliceret sag at udtænke evalueringsdesign for 1.750 folkeskoler end for fem universiteter, mener hun.

Én ting er sikkert, slår ministeren fast, evalueringsinstituttet skal fungere pålødige præmisser. Det kan synes at være en overflødig garanti at udstikke, men sporene fra det engelske inspektorsystem er skræmmende. Den engelske evalueringsforståelse beskrives ofte som unfair.

- Instituttet skal være uafhængig af de politiske niveauer og de faglige organisationer. Det skal have legitimitet, ellers kan vi heller ikke få eksperterne til det. Hvis det bare er et politisk og fagpolitisk instrument, så vil folk også bare trække på skuldrene, siger Margrethe Vestager.

Hun ser evalueringsinstituttet som en 'naturlig forlængelse' af regeringens kvalitetsudviklingsprojekt på uddannelsesområdet.

- Formålet er at udfylde de nationale rammer. Instituttet skal ikke ses som et forsøg på at snige for eksempel læsestandarder ind gennem bagdøren, siger ministeren.

Ansvaret tørres af

På sommerens Sorø-møde slog Margrethe Vestager fast, at formålet med centeret er at få 'synliggjort ansvaret og forvaltningen af ansvaret' i uddannelsessystemet (talen er refereret i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nummer 11, 10. august).

Det, der bekymrer ministeren, er, at det forekommer hende, at alle rutinemæssigt tørrer ansvaret af på hinanden i det decentraliserede danske uddannelsessystem: Skolebestyrelsen tørrer ansvaret af på kommunen, der tørrer det af på Folketinget, som tørrer det af på- ja, undervisningsministeren. Mens universiteterne på deres side tørrer det af på gymnasierne, der tørrer det af på folkeskolerne.

'Med det nye evalueringscenter vil alle uddannelsesinstitutioner', refererer ministeriets Nyhedsbrev, 'fra den enkelte folkeskole til institutterne på universiteterne blive nødt til at fastsætte nogle klare mål for, hvad de skal nå hvert år. Det gør, at alle institutioner efter hver periode selv kan afgøre, om de har opfyldt deres ansvar.'

'Derudover vil den nye evalueringsinstitution stå for eksterne evalueringer af institutionerne, som, kombineret med selvevalueringer, gerne skulle øge kvaliteten og sammenhængen i uddannelsessystemet.'

Selvevaluering som bærende element

Oprettelsen af et evalueringscenter betyder altså ikke, at tanken om selvevaluering er glemt, tværtimod. På et pressemøde lige før sommerferien om rapporten Kvalitet i uddannelsessystemet understregede Margrethe Vestager netop, at 'selvevaluering kan være et af de bærende elementer'. Det er ikke meningen, at 'evaluering skal blive et kontrol-check på, om man nu leverer de rigtige ting'.

Og på DLF's politikerkonference på Skarrildhus i sidste uge påpegede ministeren, at 'vi har gode erfaringer med kombinationen af selvevaluering og eksterne evalueringer, hvor nogle udefrakommende kikker os over skulderen'.

- Vi skal lave en dansk dagsorden for den danske folkeskole med en dansk evaluering. Selv om vi selvfølgelig altid kan lære af udlandet, tror jeg, at vi er konkurrencedygtige, siger Margrethe Vestager.

Socialdemokratiet støtter 'fuldt ud' ideen om et evalueringsinstitut for hele uddannelsessystemet.

- Men for os er det afgørende, at det ikke bliver et kontrolinstrument. Frem for alt må det ikke blive et institut, der går ud og giver karakterer til skolerne. Formålet skal være at gøre skolen bedre. Personalet skal derfor inddrages i evalueringsprocessen, siger Hans Peter Baadsgaard, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokratiet og formand for Folketingets uddannelsesudvalg.

Der skal være gennemskuelighed

Det er også Evalueringscenterets erfaring, at skolens medejerskab er afgørende.

- Vores erfaring er, at tid til tæt dialog med institutionen, der bliver evalueret, er en vigtig investering. Personalet skal føle medejerskab og skal kunne gennemskue, at evalueringen handler om kvalitetsudvikling. At det ikke bare er kontrol, siger chef for Evalueringscenteret for de Videregående Uddannelser, Christian Thune.

Danmarks Lærerforening hilser det nye institut velkomment, for så vidt som at 'det er godt med et nationalt overblik'.

Men evalueringen skal ske på netop lødige præmisser, nemlig på folkeskolens brede værdigrundlag, ikke kun på det, som lærerne kalder fag-fagligheden, og Kommunernes Landsforening og Finansministeriet kalder kerneydelsen (læse, skrive, regne).

- Det vigtige er, at der evalueres på folkeskolens brede værdigrundlag, sådan som traditionen har overleveret det, og sådan som det står beskrevet i folkeskolelovens formålsparagraf, siger DLF-formand Anni Herfort.

- Hvis det kun er den fag-faglige side af lærernes arbejde, der bliver målt, så er det også kun den side, der bliver udviklet. Det, der bliver målt, gør man mest ud af. Det er en psykologisk mekanisme. Men det ville betyde, at lærerne blev afprofessionaliserede.

Derfor er det vigtigt, understreger lærerformanden, at evalueringsinstituttet fastholdes på, at det skal følge hele folkeskolelovens formålsformulering.

- Ellers kan instituttet komme til at trække skolerne væk fra det, Folketinget vil, siger Anni Herfort.