Debat

Skudt forbi - igen og igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Birgitte Borgen Marcussen har raset mod mig, siden jeg for knap fire år siden arrangerede en læsekonference 'Gentofte - et godt sted at lære at læse'. Nu kører hun atter frem med antydninger om mine kommercielle interesser i OS-prøverne fra Dansk Psykologisk Forlag. Et gennemgående træk i hendes læserbreve er, at hun tror, at jeg har kommercielle interesser i markedsføring og salg heraf, og nu nærer hun sig ikke for at kalde min interesse for børns læsning og pædagogisk evaluering af læsning for 'kommerciel logik'.

Jeg kan oplyse, at jeg ingen kommercielle interesser har i salget af disse prøver. Jeg arbejdede i min fritid sammen med de øvrige forfattere på timeløn dengang. Den glæde, jeg stadig har af disse prøver, er, at jeg synes, at de er gode, og at de bliver brugt på en god måde af folkeskolens lærere.

Jeg synes, at Birgitte Borgen Marcussen ved adskillige lejligheder og på forskellige måder har sat spørgsmålstegn ved mit pædagogiske engagement. Jeg ved, at fagpersoner, der kender mig, heldigvis ikke deler denne opfattelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg ved også, at der i fagkredse ikke er stor lydhørhed over for Birgitte Borgen Marcussens oratoriske fortolkninger. Det kan jeg godt forstå.

Jørgen Christian Nielsen

Smørum