En hård behandling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En hård behandling

Myndighederne går ind og vurderer, hvordan en lærer må forvente, at et mongolbarn opfører sig. Det er en diskussion, som efter min opfattelse ikke er relevant i denne sag. Man skal ikke forholde sig til, hvad læreren kan forvente, at andre gør, siger advokat Søren Kjær Jensen. Han har ført en række arbejdsskadesager for Danmarks Lærerforening.

- Man skal anerkende det som en ulykke, fordi eleven gør noget, som læreren ikke har ønsket, at eleven gør. Det er ikke læreren, som har sat hændelsen i gang eller for den sags skyld kontrollerer den. Elevens handling er i forhold til læreren viljesuafhængig.

Han afviser ikke, at der findes sager, hvor en vurdering af forventeligheden kan være relevant, og nævner følgende eksempel:

- Hvis man forestiller sig, at Mette kaster barnet op i luften og griber det igen og derved får en skade i ryggen. I den situation har hun selv kontrol over det, hun gør, og må regne med, at det kan føre til en belastning af ryggen.

- Her er det i orden at anvende en vurdering af forventeligheden på den måde, at man kan vurdere, om den skade, der opstår, er af en karakter, som man måforvente, at den beskrevne belastning af ryggen kan føre til.

Søren Kjær Jensen finder det absurd, at Den Sociale Ankestyrelse som ny bevisførelse vil fremføre ekspertudsagn om mongolbørns adfærd.

- Hvis man overhovedet skal diskutere forventelighed, så skal det være i relation til det konkrete øjeblik. Hvad regner man med sker lige her og nu. Man skal ikke vurdere, hvad man i bred forstand måtte forvente.

I øvrigt mener han, at Mette har fået en hård behandling i retten.

- En ting er, at vi i retten har en principiel diskussion om forventelighed, og at de tidligere afgørelser i sagen er truffet ud fra den problemstilling. Men der har ikke været nævnt ét ord om en eventuel forkert dato i Mettes hospitalsjournal. Det er først noget, Den Sociale Ankestyrelses advokat har kørt på i retten. Det er i sig selv uanstændigt.

I Lærerforeningen er det konsulent Jørgen Bruun Christensen, som har arbejdet med Mettes sag. Han mener, at det er overraskende, at Den Sociale Ankestyrelse vælger at anke landsretsdommen til Højesteret.

- Forståelsen af ulykkesbegrebet må man finde meget principiel. Hvis vi får medhold i Højesteret, må vi forvente, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis, så vi ser færre - efter vores opfattelse - urimelige afgørelser.

Chef i Den Sociale Ankestyrelse, Karin de Brass, forklarer anken af dommen således:

- For os handler det om at få domstolenes principielle stillingtagen til forståelsen af ulykkesbegrebet, når det drejer sig om ansatte, der udfører pædagogisk arbejde med børn.sus