At være på rette tid og sted

Det vil betyde mere at kunne vise, at man står for noget samfundsnødvendigt, mener BUPL's næstformand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De nye krav til fagforeningerne bliver at operere i en kaotisk verden. Det kommer til at handle om at kunne råbe højest uden at miste sin troværdighed, sagde Klaus Wilmann, næstformand i BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, på konferencen for tillidsrepræsentanter på Gammel Avernæs i sidste måned.

Han talte også om fremtidens fagforening og problemet med at finde dét, der binder medlemmerne sammen.

- Vi kan godt fremover glemme alt om, at to lige store institutioner vil ligne hinanden. Sådan er tilværelsen ikke længere, og før vi anerkender dét, kan vi ikke agere. Vi skal lære at elske forskellighederne og finde ud af at ændre store fællesskaber til små fællesskaber. Men derfor kan vi jo godt have en overordnet politik. Det kan for eksempel være et menneskesyn, der bærer foreningen, sagde Klaus Wilmann.

- Den gammeldags aftaleform, hvor vi sætter os om et bord, forhandler, holder pauser og klokken fire om morgenen er enige - den er der ikke meget tilbage af. I dag er det svært at se, hvis fingeraftryk der sidder på en aftale. Det handler i dag om at være det rigtige sted på det rette tidspunkt, være troværdig og have de rigtige venner. Det mere formelle demokrati er ved at blive erstattet af noget langt mere diffust, sagde Klaus Wilmann.

- Når en fagforeningsmand siger: 'Vi er ikke blevet hørt', så udstiller han i virkeligheden bare, at han ikke selv er dygtig nok til at få indflydelse. Det nytter ikke noget at skælde arbejdsgiveren ud for at have benyttet sin ledelsesret.

Det er i det forum, den nye tillidsrepræsentant skal operere.

Klaus Wilmann konstaterede, at BUPL oplever en stor frustration hos tillidsrepræsentanterne, at der mangler et tillidsrepræsentantnetværk, og at tillidsrepræsentanterne ikke altid er lige så godt uddannet som lederne. Dog viser det sig også, at deres uddannelse må være en god lederuddannelse, for BUPL oplever jævnligt, at tillidsrepræsentanter bliver headhuntet til lederstillinger.

- Vi ser, at en tillidsrepræsentant pludselig laver en aftale, som ikke er godkendt af kredsformanden, og vi ser det som et problem, fordi vi går ud fra, at vi selv kunne have fået en bedre aftale igennem. Men vi kunne også spørge os selv om, hvorvidt man ikke kunne styrke det centrale led og tillidsrepræsentanterne og så droppe hele mellemleddet - kredsen.

- Det tror jeg dog ikke er løsningen, men det er da en diskussion værd, mente han.

Solkongekurser

BUPL har prøvet at holde kurser for sine afdelingsformænd - dem, der svarer til DLF's kredsformænd. Men de var ifølge Klaus Wilmann ikke meget for at give magt fra sig.

- Kurserne blev kaldt 'solkongekurser' og handlede om, hvordan man lærer at elske at give magt fra sig, når det nu har taget så lang tid at bygge magten op. Og det arbejder vi stadig på, sagde han med et smil.

- En afdeling eller kreds kan have mange kommuner at skulle forhandle med, og der er det altså oplagt, at det er tillidsrepræsentanten, der forhandler i stedet for formanden. Vi satser på, at tillidsrepræsentanterne på længere sigt kan klare ni ud af ti opgaver i fagforeningen.

Klaus Wilmann mener, at der stadig er noget tilbage til det centrale led i organisationen. Blandt andet skal organisationen skabe de rammer, som tillidsrepræsentanterne skal agere inden for.

- I dag er der ikke en entydig opbakning til velfærdssamfundet. Det kan være svært at se de grundlæggende værdier som for eksempel solidaritet. I dag får man indflydelse efter fortjeneste, hvis man er i stand til at stå for noget vigtigt i samfundet, hvis man bliver identificeret med noget samfundsnødvendigt, og hvis man kan give mediebilledet noget, der går ud over organisationernes særinteresser. Det må ikke kun handle om organisationen.

- Til gengæld kan en god personalepolitik være med til at antaste ledelsesretten i et samfund, hvor tillidsrepræsentanter og også den enkelte medarbejder får mere at sige, sagde han.

- Hvis medarbejderne siger, at denne opgave ikke kan løses inden for de ressourcerammer, der er afsat, og medarbejderne så også kan præcisere andre muligheder og løsninger, så må lederen lytte.

Skrækbilledet for organisationerne er ifølge Klaus Wilmann, at man i individualitetens navn risikerer at få en virksomhedsidentitet i stedet for en fagidentitet. Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten til sine mange roller fører rollen som tillidsrepræsentant for faget. Også selv om det betyder, at han ikke kan være tillidsrepræsentant for den enkelte i en sag.hela