Debat

Politiske overgreb

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne udøver psykisk terror mod lærerne, samtidig angriber de Kina for overgreb på menneskerettighederne!

I 1996 måtte den danske befolkning igennem alle medierne sande, at de offentligt ansatte over 50 år var udbrændte. De skulle derfor gå 25 procent ned i løn. Bag denne udokumenterede påstand stod Kommunernes Landsforening, og trods gentagne opfordringer fra dens formand Evan Jensen om dokumentation har denne til dags dato forholdt sig tavs.

Målet var jo nået: at mistænkeliggøre en stor gruppe mennesker og diskriminere dem på grund af deres alder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Mange andre udokumenterede påstande haglede ud i medierne med Frank Dahlgaard i spidsen. Så her måtte på et tidspunkt selv undervisningsministeren gribe ind. Det forhindrede ham dog ikke selv i, mandag morgen den 5. januar at skyde det nye år ind med en ukritisk salve stærkt akkompagneret af Else Købstrup, Venstre: 'danske folkeskolelærere underviser langt mindre end deres hollandske kolleger'.

I mellemtiden er denne påstand skudt i sænk, for det viser sig, at det lige netop er omvendt.

Disse konstante overgreb på lærerne er en foragt for mennesket og dets arbejdsindsats. At gøre brug af den lette adgang til medierne til dette formål er magtmisbrug og gør demokratiet til skamme.

Fra politisk side udokumenteret at nedgøre offentligt ansatte og deres arbejdsindsats er en sag for Menneskerettighedsdomstolen.

Dette burde politikerne tænke på, før de udvider deres angreb til andre lande.

Sven Sonnenberg

Hvidovre