Fremtidens lærerstuderende kan komme til at læse deres liniefag på uddannelsessteder, der ellers uddanner sygeplejersker og ingeniører.

Det bekræftede undervisningsminister Ole Vig Jensen på et pressemøde i fredags, hvor han fortalte offentligheden om en 'Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur', som han tidligere på dagen havde fremlagt i Folketinget.

Ole Vig Jensen sagde, at redegørelsen er 'startskuddet til en af vor tids aller største uddannelsespolitiske udfordringer, en reform af institutionsstrukturen inden for de videregående uddannelser'.

Kan reformen konkret komme til at betyde, at en lærerstuderende skal læse sit liniefag i for eksempel engelsk på handelshøjskolen?

- Det er muligt, svarer ministeren kort og godt.

Lærerforeningens holdning til en sådan mulighed er lige så kort og kontant.

- Det kan vi slet ikke acceptere. Efter vores mening skal en lærerstuderende uddannes i engelskundervisning, ikke i engelsk sprog, siger formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe.

Højere kvalitet

Regeringens hensigt med reformen er at rydde op i de 195 videregående uddannelsessteder, der er spredt ud over det ganske land. Det kan efter regeringens oplæg ske efter to modeller.

En centermodel, hvor de korte og de mellemlange uddannelsessteder i regionerne går sammen.

Og en universitetsmodel, hvor de mellemlange uddannelsessteder, for eksempel seminarierne, fusionerer med universiteterne. Målet med sammenlægningerne er en højere kvalitet for de samme penge.

Hvad angår læreruddannelsens fremtid siger Ole Vig Jensen videre:

- Man kan også tænke sig, at Danmarks Lærerhøjskole, som jo er den forskningsbaserede institution, når det gælder læreruddannelsen i Danmark, i højere grad, end tilfældet er i dag, kommer til at være ankerinstitution i forhold til de 18 seminarier.

En sådan model vækker interesse i Lærerforeningen.

- Hvis det er dét, ministeren er ude efter, så er vi meget åbne. Vi ønsker en treklang, der hedder forskning, læreruddannelse og efteruddannelse, siger Jørgen Stampe.

Ole Vig Jensen vil ikke udelukke nogen muligheder på forhånd. En lang debat og mange politiske forhandlinger venter forude.

- Men man kan altså også godt forestille sig modellen, hvor institutionerne i regionen kan arbejde sammen på det fag-faglige område - lærerseminarium, pædagogseminarium, handelshøjskole, social- og sundhedsskole. Erfaringer fra udlandet viser, at man kan tænke sig en hvilken som helst konstruktion, tilføjer han.

Ministeren understreger, at der fortsat nødvendigvis skal være lærerseminarier i alle udkanter af landet, ellers 'kan man ikke rekruttere lærere til de lokale skoler'.

Redegørelsen skal drøftes i Folketinget den 20. februar. Ole Vig Jensen vurderer, at det vil tage 'fem-otte-ti år, inden den færdige plan er slået igennem'.