Denne gang er det OECD, der leverer det løse krudt til politikerne. Løst krudt til endnu en frugtesløs banken løs på folkeskolen. Skulle vi ikke i stedet forsøge som stand at rejse hovedet og udbede os en mere konstruktiv debat om vores arbejdsplads. Det nytter ikke ret meget, at argumentationen blot går på, at folkeskolen er for dyr og for dårlig. Jeg tror ærlig talt heller ikke, der er nogen politikere, der for alvor tror, at præstationsløn, nedsat forberedelsestid og mindre i løn er den mirakelkur, der kan redde folkeskolen.

Det er for blåøjet.

Men vi kunne måske begynde et andet sted: I den daglige undervisning. Hvis vi nu gjorde det, at vi noterede os den tid, alle de ting, som griber forstyrrende ind i undervisningen, tager: Elever, der møder uforberedte, eller uden de fornødne materialer, sociale konflikter, som vi er nødt til at løse, elever der afbryder undervisningen, fordi de kommer for sent/skal på toilettet. Elever, der ødelægger undervisningen med deres personlige konflikter. Tandbehandling midt i skoletiden. Skolens uvedkommende materialer, der skal deles ud/læses op og så videre.

Hvis vi nu gav os til at sætte tid på alle disse ting blot over en fjortendagesperiode, mon så ikke der var stof til eftertanke hos alle involverede parter, også de personer, der hele tiden skal banke løs på folkeskolen, som om den kunne udrette mirakler.

Jeg er også sikker på, at en sådan opgørelse ville være et godt udgangspunkt for en langt mere konstruktiv debat med forældrene om, hvad det er, vi skal tage os af, og hvad det er, de bliver nødt til at tage sig tid til at arbejde med. Jeg mener ikke, vi kommer nogen vegne, hvis vi 'bare' underviser, og hjemmene tror, det hele klares uden deres aktive medvirken.

Det er godt, det snart er sommerferie, så den bøjede ryg kan blive rettet ud.

Finn Biørn

Holmegårdskolen, Hjørring