For halvandet år siden besluttede en række danske underviserorganisationer at indlede et nærmere samarbejde, blandt andet på det internationale område. Danske Underviserorganisationers Samråd - DUS blev dannet og nedsatte et internationalt arbejdsudvalg. Siden har organisationerne samarbejdet på en række konkrete områder, herunder søgt at koordinere udtalelser og oplæg på det internationale område.

Det har blandt andet betydet, at alle 13 samarbejdende organisationer stod bag en syv siders fællesudtalelse til Europa-Kommissionen i anledning af Kommissionens Hvidbog om Uddannelse og Erhvervsuddannelse.

Nu udvides samarbejdet betydeligt ved en aftale mellem organisationerne om et pilotprojekt, der indebærer, at Danmarks Lærerforenings Bruxelleskontor repræsenterer alle DUS-organisationer over for EU på et nærmere defineret område.

Organisationerne har således aftalt, at arbejdet med EU-Kommissionens nye uddannelsespolitiske plan, som den kommer til udtryk i Hvidbogen om Uddannelse og Erhvervsuddannelse, skal følges på tæt hold for alle organisationer. Danmarks Lærerforenings Bruxelles-kontor vil derfor, gennem DUS, løbende give organisationerne informationer om udviklingen på området samt udarbejde oplæg til fælles stillingtagen og koordinering.

Organisationerne håber med denne aftale dels at udnytte de fælles ressourcer optimalt, dels at få den maksimale vægt og påvirkning ved fælles styrke.

EU's arbejde på uddannelsesområdet er blevet stærkt intensiveret siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten. Her blev uddannelsesområdet indarbejdet og præciseret i to artikler. Artikel 126 om almen uddannelse og artikel 127 om erhvervsuddannelse.

Selv om EU's formelle indflydelse i disse artikler begrænses ved at præcisere, at det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret for undervisningens indhold og udddannelsessystemernes indretning, er der ingen tvivl om, at den indirekte påvirkning er stor. Dette skyldes flere forhold. For det første er der grupper og organisationer, der arbejder for, at EU skal have betydelig større magt på uddannelsesområdet. For det andet fordi udvekslingen af erfaringer og informationer landene imellem let fører til en glidende fælles tilpasning af frivillighedens vej. For det tredje fordi der er en stigende tendens til at se uddannelsesområdet i tættere sammenhæng med beskæftigelsen og den økonomiske politik.

EU's arbejde på uddannelsesområdet er i dag karakteriseret ved milliardstore uddannelsesprogrammer for stort set alle grene af uddannelsessystemet.

De har ikke alene til hensigt at støtte udveksling af elever, studerende og lærere. Formålet er i allerhøjeste grad også at iværksætte projekter inden for kvalitet i undervisningen, ny teknologi og forskning. Hertil kommer et vedvarende arbejde for fælles anerkendelse (standarder) af uddannelser og eksamensbeviser samt initiativer inden for efter- og videreuddannelse, social udstødning, partnerskaber med private virksomheder, samarbejde med forældre, interkulturel undervisning og racisme.

Et andet og for organisationerne meget vigtigt aspekt er: udviklingen af den sociale dialog. Den sociale dialog er et udtryk for inddragelsen af arbejdsmarkedets parter. I de senere år er der sket en stærk udvikling på dette område. Sidste år førte den sociale dialog til den første aftale på europæisk plan. Aftalen omhandler retten til forældreorlov. Og for nærværende føres forhandlinger om fleksibel arbejdstid. Disse forhandlinger foregår mellem lønmodtagernes europæiske organisation EFS og de private arbejdsgiveres tilsvarende organisation UNICE. De offentlige arbejdsgivere repræsenteres af organisationen CEEP. Men den sociale dialog føres også på sektorplan for de forskellige brancheområder.

På nuværende tidspunkt føres der en social dialog på erhvervsuddannelsesområdet. Det sker i relation til det såkaldte Leonardo-program, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere har sæde i den styrende komite.

Det betyder, at arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på de enkelte delprogrammers udformning.

På lærerområdet er der ikke kommet rigtig gang i dialogen, hvilket blandt andet medfører, at mange forskellige grupper og organisationer, som vi normalt ikke mener repræsenterer underviserne, forsøger at få indflydelse på EU's beslutninger på uddannelsesområdet. De fleste danske organisationer i DUS er også medlem af den europæiske lærerbrancheorganisation ETUCE, der repræsenterer over 90 procent af de europæiske lærere. På den baggrund skulle det være naturligt, at ETUCE optrådte som den europæiske høringspart over for EU. Men så simpelt er det ikke. Kommissionen hører hver gang 10-15 andre mere eller mindre selvbestaltede grupper og organisationer, der på den måde til trods for deres manglende repræsentativitet får indflydelse. Det er derfor nødvendigt at gøre et stort arbejde for at få EU til at acceptere ETUCE som den sociale partner, der repræsenterer de europæiske lærere. For tiden føres der uformelle drøftelser netop for at opnå dette. Hvis det lykkes, vil det indebære den væsentlige forskel, at lærernes europæiske brancheorganisation konsulteres løbende og ikke først skal afvente med at forholde sig til et færdigt udspil.

Medlemsorganisationerne i Danske Underviserorganisationers Samråd vil i den kommende tid modtage informationer fra Danmarks Lærerforenings Bruxelles-kontor, i denne sammenhæng benævnt DUS-International. Der vil dels blive orienteret via fagbladsartikler såvel som via notater til organisationerne om særlige problemstillinger.

Det særlige DUS-pilotprojekt vil foreløbig vare ét år, hvorefter erfaringerne vil blive vurderet. I mellemtiden håber Danske Underviserorganisationers Samråd, at både medlemmer og hovedbestyrelser vil kunne tage aktiv del i debatten om EU og uddannelsespolitik.

Martin Rømer er leder af DLF's Bruxelles-kontor.