For et lille års tid siden var lektor Steen Larsen med den imponerende titel af dr.pæd. her i Folkeskolen ude med en ramsaltet kritik af læseundersøgelsen, som afslørede danske skoleelevers manglende læseevner på tredje klassetrin. Både undersøgelsens metode, fortolkning og resultat fik det glatte lag af en opbragt dr.pæd.

Nu tager han åbenbart undersøgelsen, som han vist endog har givet sig tid til at læse, til efterretning, men nu skyldes resultatet, siger doktoren, at lærerne ikke i tilstrækkeligt omfang har indoptaget de nyeste pædagogiske, didaktiske og metodiske landvindinger i deres undervisningspraksis. Det siger han selv i 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer otte.

Den antagelse er lige så fejlagtig som hans højrøstede afstandtagen fra læseundersøgelsen.

Grunden til læseundersøgelsens pauvre resultat er nemlig, at de arme lærere er blevet pisket rundt i manegen af emsige pædagogiske 'forskere' og har følt sig tvunget til at forlade traditionel og gennemprøvet metode, didaktik og pædagogik til fordel for vidtløftige og ikke gennemprøvede ideer.

Jeg har ikke anledning til at indvende noget mod Danmarks Lærerhøjskoles indsats på det fag-faglige område, men hvad angår indsatsen på det pædagogiske, metodiske og didaktiske felt falder ord som videnskabeligt charlataneri og politisk følgagtighed mig gang på gang ind.

Jeg er ked af at sige det, men set i lyset af folkeskolens selvskabte plager står Danmarks Lærerhøjskole med sin idémæssige forankring i en svunden tids ubrugelige tankegods som selve problemet for udviklingen af folkeskolens faglige og pædagogiske standard.

Hvad med at begynde helt forfra og overføre Danmarks Lærerhøjskoles forskningskompetence på området for pædagogik, metodik og didaktik til Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) og Københavns Universitet?

Det vil nok betyde noget af en Reagan for nogle, men hellere en ende på forskrækkelsen end en forskrækkelse uden ende.

Jens Colding

Skjern