Idræt
0   329

Idræt med sidegevinster

Et idrætsprojekt i Vejle sigter ikke kun mod at gøre børn bedre rent teknisk til idræt

Sara, syv år, har fået større muskler, og Svend, syv år, har lært at slå vejrmøller, mens Lars, otte år, alvorligt meddeler, at han er blevet langt bedre til at lægge sit tøj sammen. I omklædningsrummet, altså. Han er nemlig ikke gået så vidt, at han også lægger sit tøj pænt sammen hjemme. Alting kan overdrives . . .

Jo, de tre børn fra 1.b på Kirkebakkeskolen i Vejle er godt tilfredse med, at de i børnehaveklassen sidste år havde tre ekstra idrætstimer om ugen. Projektet omfattede tre børnehaveklasser på tre forskellige Vejle-skoler og fik 150.000 kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen.

Resultaterne, der nu foreligger i en fyldig rapport, er så gode, at skolerne har søgt Sundhedsstyrelsen og Vejle Kommune om midler, så Sara, Svend, Lars og deres klassekammerater igen kan få ekstra idrætstimer fra 2. klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

Den idé er børnene helt med på:

- Idræt! lyder svaret uden tøven på spørgsmålet om, hvad deres bedste fag er. Og selv om de kommer lige fra en time i gymnastiksalen med fuldt drøn på, er de ikke trætte.

- Vi er da mere sløve, når vi ikke har haft idræt, siger de, og Sara tilføjer, at hun har nemmere ved at koncentrere sig oven på en idrætstime.

Hvilke dele af kroppen har I brugt i dag? spørger børnehaveklasselærer Hanne Jacobsen hen imod slutningen af timen, hvor børnene har trukket hinanden rundt på gulvet på små måtter som slæder, har løbet 'klemme-stafet', lavet diskodans og haft 'hospitals-stafet'.

- Benene. Fødderne. Lungerne. Armene. Hjernen, kommer det fra flokken af 18 børn, der sidder forbløffende stille, koncentrerede og tilfredse oven på en time, der har budt på masser af fysisk udfoldelse. Og ikke en eneste konflikt.

Et faktum, som Hanne Jacobsen da også understreger som en af de mange sidegevinster ved projektet: Motion styrker - gå i børnehaveklasse og bliv stærk.

- Undervisningen sigter ikke kun mod at gøre børnene bedre til indersidespark og underhåndskast, som projektets koordinator, seminarielektor i idræt fra Jelling, Keld Jensen, udtrykker det. Der skal laves 'idræt med indersiden af kroppen'.

Børnene skal også træne orienteringssans, deres evne til at samarbejde og meget, meget mere.

- Men der er ingen tvivl om, at børnene er blevet meget bedre til idræt som følge af de ekstra timer. Mange af dem går til svømning eller anden sport i fritiden, og vi hører fra forældrene, at deres børn nu tør meget mere, siger Hanne Jacobsen.

Selv om der på hver af de tre skoler var parallelklasser som kontrolklasser, er det ikke tilstrækkeligt til at dokumentere pålidelige, målelige resultater af projektet. Hanne Jacobsen fremhæver dog, at hendes klasse kun havde 175 fraværsdage sidste skoleår, mens kontrolklassen havde 235.

Det er de ikke-målelige, men særdeles mærkbare resultater, der har gjort størst indtryk på både lærere og forældre i projektet.

- De lærere, der har klassen i år, har bidt mærke i, at eleverne er meget modne og selvstændige. De har masser af initiativ og gåpåmod og er gode til at tage imod beskeder, fortæller Hanne Jacobsen.

Fysioterapeut Ulla Madsen fra Vejle Kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har også bemærket, at projektet ændrede børnene.

- Jeg havde alle børnene fra idrætsklasserne og kontrolklasserne til kontrol ved starten og slutningen af projektet. Der var ikke store forskelle ved de fysiske prøver, men det var tydeligt, at børnene med de mange idrætstimer bag sig var blevet langt bedre til at høre efter, tage hensyn til hinanden og organisere sig. Seancen med dem forløb langt mere roligt og harmonisk end med de andre børn.

Efter de oplevelser er Ulla Madsens konklusion klar:

- Skoler og forældre skal passe på ikke at overdænge børnene med teoretisk undervisning, hvis ikke fundamentet, børnenes kropslige udvikling, er i orden. Det svarer til at bygge højhuse på en sump.

- Prøv at gå en tur på et glat underlag, hvor du skal koncentrere dig om at holde balancen. Så bliver du pirrelig og er ikke særlig modtagelig for indlæring. Sådan er det også med børn, der i de første skoleår vokser meget og skal have styr på deres krop. Hvis ikke de har det, har de ikke overskud til at tage imod undervisning, og så eksploderer behovet for specialundervisning, mener Ulla Madsen.

Keld Jensen nikker, men understreger, at Vejle-projektet ikke beviser, at eleverne bliver bedre til matematik, fordi de får flere idrætstimer.

- Men projektet understreger den nye folkeskolelovs vægt på udviklingen af det hele menneske. Løsningen er ikke så enkel som at give alle flere idrætstimer. Konklusionen er snarere, at idrætten ikke bare går ud på at gøre nogle få elever til professionelle fodboldspillere, mens resten spilder tiden. Undervisningen i idræt har et langt bredere sigte og skal gavne alle børn.

- Mit håb er, at idrætten får lige så høj status som andre fag. At idræt ikke blot opfattes som et fag, der kan kitte skemaet sammen, når alle de andre fag er på plads. Og jeg er optimist. Der er masser af spændende projekter i gang landet over og en stigende forståelse for, at krop og sjæl hænger sammen.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist.

Vi er da mere sløve, når vi ikke har haft idræt


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.056 andre er allerede tilmeldt