Debat
0   172

Kære Thorkild Thejsen

Jeg har tidligere spurgt: 'Hvorfor er der, til trods for de af redaktionen afstukne begrænsninger, som vi informeres om, når der er tale om en overskridelse, alligevel læserbrevsskribenter, der får lov til at brede sig mere eller mindre uhæmmet i bladets spalter?' Svaret antyder, at nok er der frihed til at skrive, men at friheden hertil ikke er lige for alle! Og én mand til at afgøre lighedsbegrebet: Den gode redacteur! - Har du tænkt på, hvilken indflydelse du har på meningsdannelsen? Hvad angår de lange indlæg kan vi slutte, at de er mere betydningsfulde ifølge redaktøren. Her bruger Thorkild Thejsen sin indflydelse til at udvælge det stof, som han finder opportunt - så du er med til at meningsdanne. Men det kan ikke være anderledes. Nogen skal jo! At Thorkild Thejsen er (var) en fremragende pædagog med en sublim viden om alt, hvad der rører sig i den verden, hvor han nu har valgt at øse af sin viden og holdninger, at han har skrevet artikler og bøger herom, er med til at dokumentere, at det ansvarsfulde job, han i dag har påtaget sig, kan vi andre være trygge ved. Men. Homo Sapiens har det som kamæleonen, der skifter farve alt efter, hvor den befinder sig. Og hvorfor nu det? Fordi mennesket af uransagelige grunde bedst kan lide at synge som de fugle, de er iblandt. Og hvorfor nu det? Fordi mennesket er et påfaldende psykosocialt væsen. Og sådan er det gået Thorkild Thejsen, selv om han forsøger at håndhæve sine pædagogiske principper til fulde, så har han ogsåændret sig. Ifølge naturlovene en ikke uventet udvikling. Thorkild Thejsen er en indædt forkæmper for demokratiet og grundlovens principper, hvad der er hans rettesnor i jobbet. Men han er også blevet en del af 'the establishment'. - Thi, hvis cand.dit'er og dat'er, ministre og andre fra de bonede gulve skriver, gælder andre kriterier: Manden og ikke bolden! Og måske forståeligt. - Men hvis man som ganske almindeligt medlem begaver Folkeskolens læsere med et virkeligt læsbart og karismatisk debatindlæg, ja så er det i Thorkild Thejsens lod at vælge. Hvis en af bladets journalister har en artikel på bedding, kan man slutte - alt andet lige - at journalisten foretrækkes frem for 'autodidakten' med den skarpe pen, som - uanset at hans artikel tematisk dækker det samme stof som journalistens - altid kommer til kort! Konklusionen er: Hvis man vil være 100 procent sikkerpå at få noget i bladet: Hold dig inden for de 1.750 enheder. Så bringes det bare. Ukritisk! - Hvis man skriver et længere indlæg, der overskrider 'grænsen' - så kommer Thorkild Thejsens vurdering. Hvis man skriver et indlæg, der er lige så godt eller bedre end de ansatte journalisters. 'Journalisterne trækker det længste strå'. Hvis man skriver en artikel, der breder sig - men med et fortrinligt indhold - så bringes det: 1. Hvis Thorkild Thejsen synes om det? 2. Hvis den redaktionelle plads tillader det? 3. Hvis ikke der er en 'betydningsfuld' person, der spærrer vejen. 4. Sjældent. Vi er/burde alle være lige. Som jeg sluttede med at sige: 'Nogle vil altid være mere lige end andre'. - Og jeg føler trang til at spørge: Hvad afgør om et indlæg/artikel bringes: Artiklens indhold - eller forfatterens navn? Som de radikale altid siger: 'Vi går ikke så meget op i personspørgsmål. Det er sagen, der er afgørende!' - Uanset hvor velmenende de radikale er, så bør Thorkild Thejsen bruge den holdning og efterleve den. For Thorkild Thejsen har ikke glemt, at det er medlemmernes blad.

Niels Mørup Pedersen

Artiklen fortsætter under banneret

Albertslund

Svar:

Som du måske har bemærket, plejer svar fra redaktionen at være meget korte. Det er de, fordi vi ikke synes, at det tilkommer os at få 'det sidste ord' på debatsiderne. Men da dine spørgsmål er temmelig principielle, må du finde dig i at få et lidt længere svar:

Det er redaktørens ansvar at redigere medlemsbladet, så flest mulige kan få mest muligt ud af indholdet - i forhold til deres arbejde i folkeskolen og i forhold til deres medlemskab af foreningen. Men jeg skal netop redigere og ikke ukritisk smide hvad som helst ind i bladets spalter.

Lidt højtideligt udtrykt kan man sige, at det er redaktionens ambition at producere et blad, som kan hjælpe læserne til at blive lidt klogere på verden, så de bliver bedre i stand til at vurdere, tage stilling og handle i deres hverdag.

Det er ikke redaktørens opgave at meningssortere, og du og andre medlemmer kan altid få et debatindlæg trykt, hvis indlægget er under 1.750 enheder.

Er det længere, vurderer redaktøren/redaktionen, om manuskriptet indeholder nye synspunkter, som måske derfor kræver mere plads for at kunne folde argumentationen ud.

Alle medlemmer blive behandlet ens. Redigering handler om kvalitet og mængde, og du har aldrig fået afvist indlæg på grund af dine meninger. Men når du som i sidste uge sender fire lange manuskripter ind påén gang, er det min pligt at vurdere både relevans og form. Et af dine indlæg var på 14.000 enheder; det svarer til fem eller seks artikelsider i bladet. Den slags har vi selvfølgelig ikke plads til, vi har altid en lang 'artikelkø', og selv om bladets gode økonomi har gjort det muligt at udvide sidetallet de sidste par år, må vi hver uge afvise 10-20 artikelforslag.

Thorkild Thejsen

redaktør


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ