Når alarmklokkerne har lydt tilstrækkeligt mange gange, hører vi dem næppe mere. I stedet for sluger vi af lutter selvopholdelsesdrift den strøm af bortforklaringer, som kommer til orde i dagspressen og især i Folkeskolen. Senest måtte matematik- og naturfagsundervisningen ind i rækken af fag, der dømmes under middel i den internationale undersøgelsesrække, hvor Danmark snart tilkendes ulandsstatus hvad uddannelse angår. Og straks starter den store pædagogiske bortforklaringsproces. Først den med aldersfordelingen. 13-årige i Danmark har ikke gået i skole så længe som 13-årige i udlandet. Nej, og de færreste lande har som Danmark fundet nogen visdom i at indføre den samordnede indskoling for at forhindre børn i at lære noget de første skoleår. En fadæse, som den Vig'ske skolelov gud bedre det stadig gør en dyd af. Nej, de egentlige årsager til den danske elendighed er for det første at finde i den ensgørende lighedsideologisk bestemte udelthed, hvor fagene hverken finder lydhørhed hos de svage eller hos de bogligt stærke, fordi udeltheden fremmer den middelmådighed, som vi nu lader overraskede over indtræffer. For det andet kan enhver ved gennemlæsning af eksempelvis læseplanen for matematik og ved sammenligning med den foregående erfare, hvilken uhyggelig tilstræbt udvanding og forfladigelse faget er udsat for. En udvanding og forfladigelse, som den pædagogisk demagogiske propaganda straks søger at skjule ved at tale om, at det tjener de eksakte fag at blive humaniserede. Matematik i folkeskolen er i vort lille progressive, tilbagestående land blevet et humanistisk, fag. Og at matematik bliver humanistisk, lyder jo bedre end at indrømme, at det er berøvet det meste af fagets fagligt relevante indhold. Og således lever vi lykkeligt videre som uddannelsesmæssigt bundskrab. Lykkeligt vildledt af vore pædagoger, der stadig hellere vil en ensgørende skole end en uddannende skole.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør, Brønderslev