Der er ingen grund til panik, Timss-undersøgelsen er ikke en grim ælling. Men det må ikke blive en sovepude, siger projektleder Peter Weng fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI).

Hermed henviser han til den store internationale læseundersøgelse, 'Den grimme ælling og svanerne' fra 1994, der blev årsag til den voldsomme læse-debat, der har kørt siden.

- Undersøgelsen bør få undervisningsministeren til at overveje sit oplæg til ny læreruddannelse, for dér nedprioriteres både matematik og naturfag, og det er ikke smart set i sammenhæng med resultaterne fra Timms-undersøgelsen, mener Peter Weng.

Når det handler om matematik, viser Timss-undersøgelsen, at de danske elever ligger under midten, og de befinder sig i den nederste tredjedel af de undersøgte lande, når det gælder naturfagene (fysik, kemi, biologi og geografi).

Sådan ser det ud, når man ser på tallene, som sammenligner alle landes 13-årige. Men danske elever har som 13-årige gået et år mindre i skole end 13-årige i de fleste andre lande. Kun i Sverige og Norge samt i dele af Schweiz og Rusland begynder man lige som i Danmark et år senere i skole.

Derfor har de danske forskere udvidet gruppen af undersøgte elever, og når man tager disse tal med og sammenligner efter antallet af år, eleverne har gået i skole, klarer Danmark sig meget bedre. I matematik ligger danske elever så lidt højere end gennemsnittet i de andre lande. I naturfagene ligger danske elever på linie med gennemsnittet i de andre lande.

Danmark følges med Norge i undersøgelsen, når det gælder matematik, og begge lande ligger lige under Sverige. I naturfagene ligger Danmark i gruppen under Sverige og Norge.

Øverst i undersøgelsen ligger Singapore, Korea og Japan både i matematik og i naturfagene. I de nederste kategorier ligger lande som Sydafrika, Colombia, Iran og Litauen.

Mange kompromisser

Det er ikke let at deltage i en stor international undersøgelse, hvor forskere fra omkring 50 lande skal blive enige om, hvilke metoder der er de rigtige. Der er indgået mange kompromisser fra alle sider på forhånd, og der har været mange problemer og diskussioner undervejs.

Kritikerne af Timss-undersøgelsen har på forhånd været mange, og for eksempel har Danmarks Matematiklærerforening advaret sine medlemmer mod at deltage i undersøgelsen, fordi den efter foreningens mening kun vil undersøge nogle færdigheder - for eksempel standardopstillinger, som man ikke lægger vægt på i den danske læseplan.

Fra Undervisningsministeriet og Danmarks Pædagogiske Institut har de implicerede understreget, at undersøgelsen er lige uretfærdig for alle deltagende lande, forstået på den måde, at alle har fået nogle forslag med ind i det videre arbejde, og alle har fået afslag på nogle ønsker, de gerne ville have haft med.

De danske forskere ønskede fra begyndelsen, at Timss-undersøgelsen ville sammenligne eleverne ud fra, hvor mange år de har gået i skole, i stedet for ud fra deres alder. Da de ikke kunne komme igennem med dette ønske i Timss-komiteen, har de også taget 8. klasse med. Alle data om de danske 8.-klasseelever er kørt gennem det internationale Timss-system, og tallene står i et appendiks til selve Timss-undersøgelsen.

Data fra en overgangsperiode

Som i andre lignende undersøgelser understreger folkene bag Timss, at det ikke er ranglisten over lande, der er interessant, men derimod det enorme data-materiale, der kan arbejdes videre med i mange år frem. Undersøgelsen kan bruges til at se, om dét, danske lærere gør, virker efter hensigten.

Undersøgelsen er et øjebliksbillede, hedder det. Men den er også lavet i en overgangsperiode. En periode, hvor der er sat mange forskellige aktiviteter i gang inden for matematik og naturfag - en ny skolelov, faget natur og teknik på de yngste klassetrin, nye læseplaner og nye prøveformer.

Men Timss-undersøgelsen er lavet ud fra de gamle læseplaner.

Det er fagkonsulenten i de forskellige fag, der har valgt de opgaver ud, som de danske elever skal sammenlignes ud fra.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 1995, men det forberedende arbejde begyndte allerede i 1991. Undervejs er der foretaget flere pilotprojekter, ligesom opgaver og beregningsmetoder er blevet evalueret og lavet om undervejs.

Ikke godkendt internationalt

Undervejs i processen med at indsamle data har der været mange diskussioner i den internationale Timss-komité, og faktisk står Danmark i undersøgelsen i en lille gruppe uden for den store undersøgelse. I alt er der 14 lande i fire grupper, der står uden for. Det er lande, der på en eller anden måde ikke følger alle retningslinierne i selve Timss-undersøgelsen. Nogle har for eksempel ikke opfyldt alderskriteriet. Det gælder blandt andet for Tyskland, der har taget ældre elever med. For Danmarks vedkommende er 'samplingproceduren på klasseniveau ikke-godkendt'. Oversat betyder det, at måden, de deltagende klasser er udvalgt på, ikke er blevet godkendt af Timss-komiteen.

I Danmark har man nemlig sendt spørgeskemaer og opgavehæfter ud til de deltagende skoler og så ladet skolelederen vælge de klasser, der skulle deltage. Den internationale Timss-komité ville ikke godkende denne procedure, fordi man mente, at skolelederen så kunne vælge de bedste klasser til testen, og det derfor ville give en skævhed i undersøgelsen. Men danske forskere har bagefter sammenlignet de skoler, der kun havde ét spor, med de skoler med flere spor, hvor skolelederen har udvalgt den deltagende klasse. Der er ingen forskel på, hvordan klasserne klarer sig, og derfor tillægger de danske forskere ikke udvælgelsesformen nogen betydning.

Multiple-choice i modvind

De skandinaviske forskere ønskede ikke multiple-choice-opgaver, fordi eleverne i disse lande ikke er vant til denne type opgaver. Kompromisset blev, at der kom flere åbne opgaver med, og der blev skåret ned på antallet af multiple-choice-opgaver. Men der er stadig mange af dem i undersøgelsen.

De danske elever arbejder anderledes med multiple-choice-opgaver. De løser opgaven og bruger de fire mulige svar som facitliste. På den måde bruger de mere tid på opgaven, men forskerne understreger, at der er intet i undersøgelsen, der tyder på, at danske elever har været i tidsnød.

Senere vil forskerne undersøge materialet nærmere for at se, hvilke opgaver eleverne har sprunget over, og om drenge og piger har sprunget de samme eller forskellige opgaver over.

I øvrigt blev multiple-choice-opgaverne fra Timss-testen lavet om til åbne opgaver til et specielt skandinavisk opgavehæfte. Dette hæfte blev delt ud sammen med de andre otte opgavehæfter og indgik altså i undersøgelsen. Formålet med dette hæfte er at undersøge, om der er forskelle på de skandinaviske elevers besvarelse af disse opgaver sammenlignet med multiple-choice-opgaverne. Denne undersøgelse bliver offentliggjort næste år.

Flere andre delundersøgelser bliver færdige i 1997, blandt andet en undersøgelse af danske 9. klasser, der også har deltaget i Timss-testen, men som ikke indgår i det samlede materiale. I stedet bliver 9.-klassernes besvarelser sammenlignet med deres egne resultater ved folkeskolens afgangsprøve.

I en anden mindre undersøgelse vil man se på, hvad brugen af lommeregner betyder. På nuværende tidspunkt ved man, at procenten af rigtige besvarelser i 6. klasse er væsentlig større, når eleverne har brugt lommeregner.