Decentral løn skal afskaffes. Det er DLF's politik. Det har kongressen slået fast den ene gang efter den anden. Og det er det, som Anni Herfort og foreningens øvrige forhandlere går målrettet efter. Punktum.

Men: Hvordan kan 'afskaffe decentral løn' så blive til 'ændring af aftalen om decentrale løninstrumenter . . .'?

Det spørgsmål blev grundigt behandlet på hovedstyrelsens møde i sidste uge. Og efter en lang debat gav en enig forsamling formanden mandat til at skrive under på, at de kommunale organisationer i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF-K) stiller krav om 'ændringer af aftalen' om decentral løn - ikke om 'afskaffelse'.

- Vores politik er ikke ændret. Men hvis ikke vi skulle sætte os selv den for døren, allerede inden forhandlingerne med arbejdsgiverne begynder, så må vi acceptere en sådan formulering, forklarede Anni Herfort. Sagen er jo, at både pædagoger og sygeplejersker, som er de to andre store organisationer i FTF-K, ønsker at bevare en decentral lønordning, så de kan hive lokale lønstigninger hjem.

- Det afgørende må være, at vi kan bliver ved forhandlingsbordet, og at formuleringen ikke forhindrer os i at arbejde for vores politik på området, sagde næstformand Tom Egholm.

Det affødte en lang række spørgsmål og kommentarer, som alle handlede om det samme:

Ingen havde forestillet sig, at den decentrale løn ville blive afskaffet i 1997. Men der skal kunne tages skridt i den rigtige retning. Og mange ville kun sige ja, hvis FTF-K-formuleringen stadig giver denne mulighed.

- Vi vidste godt, at vi ikke kunne få flertal for afskaffelse af decentral løn sammen med pædagoger og sygeplejersker, men jeg kan kun stemme for formuleringerne, hvis vi stadig kan arbejde for en organisationsopdeling eller for andre 'tilbagegangsmuligheder', sagde Stig Andersen.

Astrid Schjødt Pedersen havde det dårligt med 'så bred en paraply', og Lotte Lange mente, at første runde allerede var tabt. Men Rigmor Jark mente, at det var en nødvendig omvej at gå:

- Vi skal ind i forhandlingerne sammen med de øvrige i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Redaktionen). Dér har vi nogle alliancemuligheder, som er bedre, så jeg kan godt acceptere FTF-K's gummi-formuleringer. De er nødvendige for at komme videre, sagde hun.

Den samme konklusion drog Kristian Fløj-Jensen:

- Ud fra en realpolitisk helhedsvurdering skal vi acceptere det, sagde han.

Og sådan blev det. Efter en lang debat tilsluttede en enig hovedstyrelse sig, at Anni Herfort går videre med forhandlingerne.

- Det gælder nu, og det gælder i resten af forløbet, at hovedstyrelsen selvfølgelig bliver indkaldt, hvis forhandlingerne udvikler sig, så jeg bliver i tvivl om mit mandat, understregede Anni Herfort.

Pjece om løn

Brudfladerne lå de samme steder i hovedstyrelsens diskussion om en pjece om DLF's holdning til fremtidens lønformer.

- I bedste fald er teksten uskadelig, sagde Anders Balle, men i værste fald kan den gøre ubodelig skade. Derfor skal pjecen ikke sendes ud.

Anders Bondo Christensen mente derimod, at teksten beskriver DLF's politik i forhold til decentral løn, som den har set ud de sidste ti år. Derfor skal pjecen selvfølgelig ud.

For Anders Balles forslag om at stoppe udsendelsen stemte han selv, mens resten var imod.

Men inden afstemningen var man gennem en lang diskussion. Hensigten var at sikre, at læserne helt klart skal kunne forstå, at foreningen selvfølgelig står fast på kongressens politik på afskaffelse af den decentrale løn samtidig med, at man erkender, at realpolitikken lige nu drejer sig om at tage skridt i den rigtige retning - uden ambition om at nå målet i denne omgang.

Efter redaktionel tilretning af teksten vil pjecen blive sendt ud sammen med et kommende nummer af Folkeskolen.

DLF er ikke et forbund

I modsætning til en lang række andre faglige organisationer er DLF ikke et forbund af lokale fagforeninger, men en fælles fagforening. Men hvad gør DLF, hvis en kreds indgår en lokal aftale, som ikke overholder centrale aftaler? Hvordan kan man sikre, at DLF fortsat er én forening med én fælles politik? De spørgsmål stillede og besvarede hovedstyrelsen selv.

Hvis sekretariatet eller hovedstyrelsen får kendskab til lokale aftaler, som stiller medlemmer ringere, end det fremgår af centrale aftaler, eller hvis den lokalt førte kredspolitik strider mod foreningens generelle politiske beslutninger, skal der skrides ind. Det vil for eksempel ske ved, at der holdes møde med kredsens formand, som opfordres til at opsige den lokale aftale. Hvis det ikke er nok, vil hovedstyrelsen blive orienteret, og kredsen kan så få ordre til at opsige en aftale.