Hver anden skoleleder vil have løst sine bånd til lokalkredsene. I stedet vil de knyttes centralt direkte til Danmarks Lærerforening. Hertil kommer, at en tredjedel af skolelederne vil helt ud af DLF. De føler sig som kontingentkvæg i DLF. Kun én ud af ti skoleledere ønsker fortsat at være organiseret på samme vis som lærerne.

Tallene, der fremgår af Mandag Morgen Strategisk Forums analyse, bekræftes stort set af DLFs store medlemsundersøgelse. Her svarer næsten halvdelen af lederne, at de er overvejende eller klart utilfredse med at være medlemmer af DLF.

Dermed bakker et stort flertal af de menige medlemmer op om såvel skolelederforeningens bestyrelse som repræsentantskab, der allerede arbejder på, at skolelederne ikke længere skal være medlemmer af lokalkredsene. Årsagen er dels, at skolelederne føler, at det kan være belastende for dem at søge rådgivning i den lokale kreds, dels at de ofte optræder som arbejdsgivere over for lærere i kredsen, for eksempel når de skal fortolke arbejdstidsaftalen eller forhandle akkorder.

- I en akkord skal man have to modsætninger til at mødes. Lærerne ønsker at få så meget som muligt ud af den, og skolelederne vil slippe billigt. Derfor nytter det ikke, at vi lader som om, at lærere og skoleledere har fælles interesser, siger sekretariatschef Gert Rosing fra Danmarks Skolelederforening.

- Skolelederen fungerer som arbejdsgiverens repræsentant på skolen, men som strukturen i DLF ser ud nu, skal han også følge lokalkredsens anvisninger. Han kan naturligvis ikke opfylde begge dele, så han står i et vakuum mellem kommunen og kredsen. Derfor føler mange skoleledere, at ingen varetager deres interesser i konflikter med lærerne eller med kommunen, siger Gert Rosing.

Kommunernes Landsforening er en organisation for skoleledernes arbejdsgivere, så her hører de ikke hjemme. Skolelederforeningen er en lille faglig forening uden mandskab til at løfte opgaven, og DLFs kredse tager sig naturligt af lærernes interesser.

- Problemet er, at DLF ikke har tænkt på de funktioner, der pålægges skolens ledelse, siger Gert Rosing.

Bevidste om roller

Skoleledere og lærere vil få nemmere ved at acceptere hinandens roller, hvis de ikke længere er medlemmer af den samme kreds. Det mener Danmarks Skolelederforening.

- Tidligere havde tillidsrepræsentanten blot en formidlende rolle på skolen. Sådan er det ikke længere. Nu forhandler skoleleder og tillidsrepræsentant direkte med hinanden om akkorder. Derfor skal de hver især være meget bevidste om hinandens roller, men sådan er det langtfra alle steder. Mange skoleledere oplever, at de gang på gang støder imod deres kreds i form af voldsomme konfrontationer med tillidsrepræsentanter. Derfor vil de ikke betale kontingent til kredsen, siger skoleledernes formand Hans Martin Jepsen.

Skoleledere har brug for at udvikle en egentlig identitet for deres profession. Men det har de svært ved, så længe de fagpolitisk er stærkt knyttet til deres tidligere gerning som lærere.

Der skal dog mere til for at gøre rollerne klare. Det er ikke tilstrækkeligt med en anden form for faglig organisering af skolelederne. Det kræver også en bearbejdelse af holdninger, både af DLF og af skolelederforeningen.

- Vi trænger til en god debat om, hvad synlig ledelse er, hvordan ledelsen kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan den kan sikre kvalitet i undervisningen, siger Gert Rosing, der forestiller sig, at debatten foregår på to niveauer.

- DLF må sørge for, at kredsformænd og tillidsrepræsentanter får en afklaret holdning til, hvad skoleledelse er for en størrelse, mens det er vores ansvar, at skolelederne lærer at respektere kredsformænd og tillidsrepræsentanter som naturlige modparter, siger sekretariatschefen.

Debat baner vej

Debatten skal ikke alene gøre arbejdsforholdene lettere for alle parter. Gert Rosing forestiller sig også, at den skal bane vej for en ny struktur.

- Vi ledere står over for 60.000 lærere, så det siger sig selv, at vi ikke får noget ud af det, hvis vi bare skal stemme om vores forhold til lokalkredsene. Vi er nødt til at tale om problemet og overbevise lærerne om, at en anden struktur er til gavn for alle. Det bør også være muligt, for hvis de 3.500 med lederfunktioner i folkeskolen ikke har et godt arbejdsmiljø, så får de 60.000 lærere det heller ikke, siger Gert Rosing.

Selv om hver tredje skoleleder vil helt ud af DLF, arbejder Danmarks Skolelederforening kun på at få sine medlemmer ud af lokalkredsene.

- Et enigt repræsentantskab har besluttet, at det er den vej, vi skal gå, siger skolelederforeningens formand, Hans Martin Jepsen. Han forudser, at DLF vil modtage udmeldelser i store mængder, hvis ikke der snart sker en ændring i strukturen.

- Vi skal have afklaret vores forhold til kredsene på kongressen til næste år. Længere kan vi ikke holde sammen på gruppen af skoleledere, siger Hans Martin Jepsen.

stan