To skridt frem og tre tilbage. Niels Christian Sauer og Erik Schmidt nægter stiltiende at se på, hvordan både bygninger og lærerrolle forfalder på grund af mange forkerte beslutninger.

Jeg var efterhånden så rasende over de sidste fem års ændringer, der truer med at ødelægge folkeskolen. Jeg føler noget for folkeskolen og kan lide at undervise. Jeg vil ikke stiltiende se på, at folk, der ikke har forstand på folkeskolen og vores håndværk, har overtaget styringen, siger Erik Schmidt, medforfatter til bogen 'Folkeskolens Krebsegang - Befri Læreren' samt lærer på Agedrup Skole i Odense.

- Når lærere skal formulere deres kritik offentligt, så bliver tingene sagt meget pænt, siger Niels Christian Sauer, der ud over at være medforfatter til bogen også er lærer på Karlebo Skole i Karlebo.

- Vi vil gerne sige tingene ligeud, men vi gider ikke stå som nogle reaktionære mørkemænd, der ikke vil være med til nyskabelser. Det vil vi gerne. Men de sidste års ændringer i folkeskolen er katastrofale, for lærerne og for børnene, supplerer Erik Schmidt.

De største problemer er efter deres mening de nye styrelsesregler, folkeskoleloven og arbejdstidsaftalen.

- De tre ting har medført, at fagligt set er lærerjobbet blevet til lønarbejde uden ansvar og selvstændighed. Lærerrollen har ændret sig til at være et spørgsmål om at være konsulent for eleverne, uden mulighed for at bygge den autoritet op, der er nødvendig for at få greb om undervisningen. Og eleverne har fået ansvar for egen læring med alle de problemer, det medfører, siger Erik Schmidt.

- Endelig er det mest opsigtsvækkende i DLF's medlemsundersøgelse, at lærerne efterlyser de helt basale faciliteter, redskaber og lokaler. Der har ikke været investeret i folkeskolens faciliteter de sidste 30 år, siger han.

Styrelsesreglerne og folkeskoleloven har indbyrdes modsætninger, der gør det umuligt for lærerne at opfylde kravene.

- Vi skal bare efteruddannes, lyder mantraet i øjeblikket. Det er næsten tabu at sætte spørgsmålstegn ved effekten af efteruddannelse. Men man kan altså ikke lære noget på et kursus, som intet menneske kan udføre, fordi det er fysisk umuligt. Det er det samme som at fortælle folk, at de skal tage på kursus for at lære at gå på vandet, siger Niels Christian Sauer.

De to forfattere er ikke i tvivl om, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) med sit felttog mod skolen har sin store del af ansvaret. Sammen med den daværende opposition.

- Bertel Haarder fik sin vilje i forhold til styrelsesreglerne, og oppositionen fik sin vilje med indholdet af folkeskoleloven, siger Erik Schmidt.

Central styring nødvendig

Danmarks Lærerforening får også besked med på vejen.

- Lærerforeningens ledelse havde gennem hele forløbet en udpræget mangel på instinkt for, hvad der er lærerjobbets væsen og hvad lærerne vil tolerere. Men det er flot, at de turde sætte en medlemsundersøgelse i gang. Nu er spørgsmålet, om de tør tage de nødvendige konsekvenser, siger Erik Schmidt.

- Nogle af konsekvenserne må være, at DLF går i offensiven i diskussionen om lærerrollen og sætter sig for at skaffe penge til de helt basale faciliteter. Derudover skal hele den decentraliseringsproces, som lærerforeningen har brugt mange kræfter på, skrues den anden vej. Vi vil have alt ævlet og kævlet væk fra den enkelte tillidsmand og den enkelte skole, væk fra kommunerne og tilbage til Danmarks Lærerforening, hvor det hører hjemme. Det er lærerforeningen, der skal tage de store slagsmål. Lærerforeningen skal i langt højere grad vise, at de tør tage ansvaret for de principielle diskussioner med arbejdsgiverne. Og de skal vise det, så det også slår igennem i medierne. Jeg så, at Anni Herfort i sidste nummer af Folkeskolen ikke mener, at man kan styre medierne. Men hvis man for alvor har noget at sige, så er der også journalister, der vil høre efter, siger Erik Schmidt.

Den kraftigste kritik retter forfatterne mod Kommunernes Landsforening (KL), der har fået uforholdsmæssig stor magt over folkeskolens ressourcer.

- De ville gerne overtage det store område, som folkeskolen er. Men KL er hverken interesseret i eller har viden nok om folkeskolen, siger Erik Schmidt.

Alt kan måles

Niels Christian Sauer er ikke sen til at tilføje, at eftersom KL sidder på de penge, der bliver afsat til folkeskolen, er det i realiteten også den, der bestemmer indholdet af undervisningen i folkeskolen. 'Spørgsmålet er, om Kommunernes Landsforening har sagkundskab nok og især indsigt og troværdighed nok til at påtage sig hovedansvaret for folkeskolens udvikling', skriver forfatterne i bogen. Og Niels Christian Sauer udvider bogens bemærkninger med at fortælle, at stærke kræfter i KL gerne så almindelig virksomhedsledelse, styring, kvalitetskontrol og andre målbare enheder indført i folkeskolen:

- Men en lærers kvalitet kan ikke måles. Man kan måle, hvor mange stile, der bliver rettet, hvor lang tid det tager og så videre. Men hvad med, om den enkelte lærer har greb om klassen, om undervisningen fungerer eller ej? Men selvfølgelig, hvis man endelig vil, så kan man jo måle alt. Man kan jo også sætte Asger Jorns billeder op på en køkkenvægt og måle deres kvalitet på den måde, siger han.

Et af de andre store irritationsmomenter i lærerlivet er, at folkeskoleloven i stort omfang er styret af erfaringer fra det, forfatterne kalder 'det pædagogiske establishment - parnasset'. Statens Pædagogiske Forsøgscenter har erfaringer med undervisning, som helt klart er blevet brugt i den nye lov. Men man glemmer at tænke på, at forsøgscentrets erfaringer ikke kan sættes i gang i en almindelig folkeskole uden meget store problemer, siger Niels Christian Sauer.

Han nævner, at forsøgscentrets elever og lærere er håndplukkede - eleverne er derfor betydeligt mere motiverede end gennemsnittet i en almindelig klasse. Forsøgscentret har hverken skolebestyrelse eller kommualbestyrelse at tage hensyn til.

Derudover er der kun elever fra 7. klasse og op. Erfaringerne med, at eleverne selv tager ansvar for deres egen undervisning, kan være meget gode hos store elever, men katastrofale at oversætte til elever i mindre klasser.

- Hvordan forestiller man sig, at en elev i 2. eller 3. klasse skal tage ansvar for at vælge, hvilke materialer, der skal bruges i undervisningen eller hvilke emner, der skal tages op? Man har fuldstændig glemt at tage hensyn til børnenes alder og udvikling. Det bliver ikke rart at se nye undersøgelser af elevernes faglige niveau om 20 år, siger Niels Christian Sauer.

Lærerflugt

Sideløbende med DLF's medlemsundersøgelse er skoleledernes forhold også blevet endevendt i en analyse (Folkeskolen nummer 34 og 35).

- Analysen fortæller, at et af problemerne er den lærerdominerede skole. Jeg var målløs, da jeg læste det. Jeg fatter ikke, hvordan man kan få sig selv til at sige det. Det svarer til at sige, at en byggeplads ikke må være domineret af håndværkere, siger Niels Christian Sauer.

Har problemerne betydet, at lærerne finder andre steder at arbejde?

- Nej, den eneste lærerflugt, vi kan se, er en flugt fra Danmarks Lærerforening over på den anden side af skrivebordet. Ansatte og tillidsmænd i lærerforeningen bliver i forbløffende høj grad ansat i Undervisningsministeriet og som skoledirektører og embedsmænd i de kommunale forvaltninger. Det siger jo noget om, at tillidsfolk og ansatte fra DLF ikke har været så stride i forhandlingerne med modparten, at de er blevet uvenner, siger Niels Christian Sauer.

Folkeskolens Krebsegang - Befri Læreren! er skrevet af Erik Schmidt og Niels Christian Sauer med bidrag fra Holger Henriksen og Ebbe Kløvedal Reich. Bogen er udgivet på Forlaget Fjordager.