Det kom til endnu et opgør om den decentrale løn, da hovedstyrelsen på sit møde i sidste uge skulle behandle indholdet i den debatpjece, der om kort tid sendes ud til medlemmerne.

Et enigt fagligt udvalg havde lavet en indstilling til hovedstyrelsen, men tre medlemmer kom med ændringsforslag, hvilket førte til en lang og ophidset debat om den decentrale løn og arbejdstidsaftalen.

- Jeg beklager det, men vi har ændringsforslag til pjecens indhold. Vi synes, DLF skal markere sin modstand mod den decentrale løn ved at stille konkret krav om afvikling, sagde Anders Bondo Christensen på vegne af Lotte Lange og Vivi Hansen, der alle tre sidder i fagligt udvalg.

I forslaget fra udvalget er det ikke nævnt som et direkte krav men som en langsigtet målsætning, at den decentrale løn skal afvikles. Derfor foreslog de tre udvalgsmedlemmer, at 'den decentrale lønsum til lokale lønforhandlinger for lærerne afvikles', skulle fremstå som et krav.

- Det er under al kritik at komme med ændringsforslag så sent i processen, sagde Bjarne Krogh.

- Vi blev efter mange og gode møder i fagligt udvalg enige. Jeg er rystet og vred over, at der kommer et ændringsforslag fra tre af udvalgets medlemmer. Det er direkte oplæg til splid, for vi skal hverken konflikte eller forlade forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) på grund af det krav, sagde Anders Balle.

En syg diskussion

Formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, var forundret.

- Skal lærerforeningen forlade bordet, når det viser sig, at vi står alene med det krav, spurgte han.

Han mener, at der er bred enighed om, at man ikke ønsker den decentrale løn, og at man har det for øje i debatpjecen.

Bo Rønne mente, at kom kravene med fra de tre, var det det samme som at styre direkte mod et nederlag.

- Vi kender medlemmernes holdning, men vi må også fortælle dem, hvad der er muligt. Måske burde vi i stedet lægge strategien om, for ellers får vi et troværdighedsproblem, sagde Bo Rønne, som var meget enig med Rigmor Jark.

Hun syntes, det var en syg diskussion baseret på teknik og temperament.

- Hvorfor erkender vi ikke, at slaget er tabt? Vi kommer ikke igennem med det krav over for de andre organisationer, når kravene skal koordineres. Vi skulle hellere lave en strategi for brugen af de decentrale midler. Og for mig at se, handler en eventuel konflikt om det samlede overenskomstresultat, sagde Rigmor Jark.

Astrid Schjødt Pedersen mente, at man skulle vise de andre organisationer, at man er imod den decentrale løn. Jørgen Stampe mente ikke, at hovedstyrelsen kunne være bekendt at signalere et sådant krav, som ingen alligevel tror på bliver gennemført.

Lotte Lange mente, hovedstyrelsen havde berøringsangst, hvis ikke det blev et egentligt krav.

- Vi vil afvikle den decentrale løn, så må vi også stille det som krav. Hvis ikke det går i den retning, ender det med et nej, sagde Lotte Lange.

Dertil svarede Anni Herfort, at hun var enig.

- Men er det ikke også den rigtige retning, hvis vi begrænser skaderne af det, som vi absolut ikke kan lide. Så må vi være klar til at konflikte, hvis ikke retningen er rigtig, men det handler om vores indflydelse, sagde Anni Herfort.

Hun tilføjede, at man må forholde sig til, om det er et konflikttema eller ej.

- Jeg kan kun blive siddende ved forhandlingsbordet, hvis det ikke er et konfliktudløsende krav. Alt andet vil være utroværdigt, sagde formanden.

Karsten Holst mente godt, at lærerforeningen en enkelt gang mere kunne holde til at sige fra over for den decentrale løn.

- Men så går det hellere ikke længere, for medlemmerne vil gerne bruge decentrale midler til personalepolitiske tiltag. Det kan vi ikke sige nej til på sigt, sagde Karsten Holst, som støttede det oprindelige forslag fra fagligt udvalg.

Stig Andersen sagde, at han godt kan forestille sig en konflikt på den decentrale løn, hvis det gøres til et krav i fællesskab med andre organisationer.

- Men det gør det ikke, og betyder det så, at Anni skal forlade forhandlingsfællesskabet. Det er der ingen, der ønsker. Det er et spil over for medlemmerne det her, sagde Stig Andersen.

Da ændringsforslaget kom til afstemning, stemte Lotte Lange, Ernst Øxner, Vivi Hansen, Anders Bondo og Astrid Schjødt Pedersen for, mens resten stemte imod. Repræsentanterne fra Københavns Lærerforening har ikke stemmeret i overenskomstspørgsmål, og Jens Kjær og John Illum var ikke til stede.

Anden afstemning

Den til tider ophedede diskussion om pjecen fortsatte, da arbejdstidsreglerne skulle diskuteres.

- Det er vanvid at komme med krav om ændringer af arbejdstidsaftalen. Jeg stod bag fagligt udvalgs kompromis, men jeg føler mig fritstillet på baggrund af det her forløb, og derfor foreslår jeg, at der til de kommende overenskomstforhandlinger ikke stilles krav, sagde Anders Balle.

Det var igen Anders Bondo, Vivi Hansen og Lotte Lange, der kom med ændringsforslag til fagligt udvalgs indstilling på det punkt til pjecen.

- Der skal ske noget nu. Vi kan ikke vente i tre år. Derfor skal der stilles krav, mente Astrid Schjødt Pedersen.

- Vi foreslår ikke radikale ændringer, men det skal trække i den rigtige retning, sagde Anders Bondo.

Mikkel Michelsen mente, at man skulle vente med at tage den beslutning, til medlemmerne havde meldt tilbage.

Karsten Holst er ikke i tvivl om, at aftalen skal ændres, men spørgsmålet er, hvad der kan samles opbakning til blandt medlemmer.

Anders Balles forslag om, at der slet ikke blev rejst krav om arbejdstidsaftalen, fik støtte af Bjarne Krogh og Henrik Billehøj, mens Jan Niedersøe undlod at stemme.

De forslag til ændringer, der blev stillet af Anders Bondo, Vivi Hansen og Lotte Lange fik desuden støtte af Jørgen Stampe, Ernst Øxner og Astrid Schjødt Pedersen.

Dermed kommer debatpjecen til medlemmerne til at se ud som oprindeligt foreslået af fagligt udvalg.

Ny politik

En enig hovedstyrelse besluttede desuden at afsøge de muligheder og begrænsninger, der er i at lade overenskomstmidler finansiere lærernes efteruddannelse.

- Vi lægger op til en diskussion om, hvorvidt vi skal ændre politik på området, sagde formanden for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, med henvisning til, at det er Danmarks Lærerforenings politik, at arbejdsgiverne betaler for lærernes efteruddannelse.