Den moderate Fløj

KristianFløj-Jensen blev ikke valgt ind ihovedstyrelsen og takker af efteret langt liv i DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLFs kongres i Odense i 1987 huskes af Kristian Fløj-Jensen som »revolutionskongressen«. Det var i Martin Rømers formandstid, og flertallet af de delegerede mente, at tiden var inde til et grundlæggende skifte i foreningens politik. Fløj, som han kendes som i foreningen, var mildest talt ikke tilfreds med den nye linje. Han har altid ment, at strejker blandt lærerne ikke ville føre nogen vegne på længere sigt, et synspunkt, der også havde gjort ham til en stærk modstander af opbygningen af foreningens særlige fond, som slugte en stor del af medlemskontingentet indtil 1984, hvor indbetalingerne stoppede.

Diskussionerne i DLF var heftige. Men trods navnet placerede han sig på sidelinjen i forhold til fløjkrigene i hovedstyrelsen og kongressen. »Stem ikke på fløjene stem på Fløj!« var det valgslogan, hans bagland udstyrede ham med. Og baglandet var efterhånden ikke udelukkende Viborg Amtskreds, som han var blevet formand for i 1970. Den moderate politik skaffede ham stemmer fra meningsfæller i hele landet. Med et politisk udgangspunkt i Det Radikale Venstre så han med stigende skepsis på, hvordan den yderliggående form for venstrefløj bekrigede den mere moderate og omvendt. Fløj har konsekvent markeret, at foreningen er partipolitisk neutral og uafhængig.

»Ens fjender ved man, hvor man har. Men det har til tider været lidt overraskende at se, hvor ens venner har været«, citerer Fløj en gammel talemåde. »Det kan jo synes paradoksalt, at jeg har haft et fortrinligt samarbejde med Bjarne Krogh og Jørgen Stampe, som stod for en helt anden politik end jeg. Men vi vidste, hvor vi havde hinanden, og arbejdede så derudfra«, siger han.

32 år i hovedstyrelsen blev det til. I alle årene medlem af organisationsudvalget, i perioder af bladudvalget, ulandsudvalg, samt det såkaldte prognoseudvalg, der beskæftigede sig med behovet for uddannelse af nye lærere. Det gav indsigt i så forskellige problemstillinger som samlæsningsordninger, honorarordninger og førtidspensionering. Som pensionist har han siddet i understøttelsesudvalget.

Overlæreren fra Rødding Centralskole blev valgt som kredsformand for den daværende kreds 143 C i 1967. Derefter gik det stærkt: medlem af Repræsentantskabet (kongressen) 1968, amtskredsformand for Viborg Amt 1970, også efter at det ved kommunesammenlægningen samme år var lagt sammen med Thisted Amt. Og så, med 10.384 stemmer, hovedstyrelsesmedlem i 1972 det år, hvor den legendariske Stinus Nielsen gik af, og Jørgen Jensen blev valgt som foreningens formand.

Kristian Fløj-Jensen gik på pension i 1991, men kun i forhold til skolearbejdet. For ved hovedstyrelsesvalget i 1992 stillede han op for fraktion 4, pensionisterne, som han har repræsenteret siden.

Kongressen i oktober 2003 bestemte, at der fremover kun skal sidde en repræsentant for pensionisterne i hovedstyrelsen. Fløj blev slået på stregen af modkandidaten og takker derfor af efter et langt liv i foreningens tjeneste.

thansen@dlf.org