Jeg havde en drøm forleden:

»Det var en mørk og stormfuld aften, jeg befandt mig om bord på S/S Folkeskolen. Bølgerne var tårnhøje, lynene knitrede, ustand-selig blev skibet overskyllet. Rundt om skibet sås af og til en rygfinne. Langs rælingen stod lærerne grønne i hovederne og klamrede sig fast. Inde i sikkerhed i centrum, skibets kommandobro, myldrede det med elever, udviklingsprojekter, fokuspunkter, strategier, visioner, fællesmål, fordybelse, forældresamarbejde, tværfaglighed og meget, meget andet godt. Hvornår går skibet under?, tænkte jeg«.

Så vågnede jeg og opdagede, at det var virkelighed.

Det er jo de forkerte, der er i centrum. Vi trænger til at få ryddet op i den marskandiserbutik, folkeskolen efterhånden har udviklet sig til. Ud med eleverne og de andre ædle mål fra centrum og ind med lærerne. Det er jo lærerne, der skal i centrum. Nøglen til at få glade, tilfredse og dygtige elever, der omtales positivt i alle undersøgelser, må være, at lærerne er motiverede.

Man kan nu engang ikke drive en virksomhed med frustrerede medarbejdere. Hvis ikke lærerne er ordentlig motiverede, kan de ikke arbejde målrettet med at nå de opstillede mål. Det nytter ikke at have dyre og flotte visioner om, at eleverne skal kunne dette eller hint, målene skal være realistiske og opnåelige og skal kunne omsættes til konkrete handlinger.

Derfor ud med eleverne og visionerne fra centrum og ind med lærerne.