»Jeg syntes, det lød rigtigt ... Og så tænkte jeg: Herregud, om vi brænder 75 millioner kroner af på det. Det kan godt være, at der ikke kommer noget ud af det, men det ville da være mærkeligt ... For hvis jeg så prøver at gå igennem, hvordan man lærer, der er jo ikke en kæft, der ved noget om det ... Det er sgu da sjovt. Også selv om det ikke bliver til noget. Det er lige meget«.

Undervisningsministeriets departementschef

Dansk demokrati er (overraskende) sundt. Sådan lyder en hovedkonklusion i slutrapporten fra Magtudredningen, der blev offentliggjort på Christiansborg i sidste uge. Der er ingen krisestemning som i 1997, da bekymrede folketingspolitikere satte gang i forskningsprojektet. I rapporten kan man læse, at der ikke er tendenser til, at den høje danske tilslutning til velfærdssamfundet skrumper, og at hverken globalisering eller udviklingen fra industri- til videnssamfund har skabt en magtesløs befolkning. »De danske borgere har fået flere resurser, de er mere handledygtige og har større selvtillid end tidligere«. »De er samtidig uden større respekt for autoriteterne og kritiske over for de konkrete myndighedsindehavere«, hedder det. De største spændinger knytter sig til udviklingen i EU og etniske minoriteter. Alt sammen ifølge rapporten »Magt og demokrati i Danmark«.

Der nævnes også andre problemer, men stort set kradses der kun lidt i overfladen. Og en festtale på mere end 400 sider er næsten for meget af det gode.

Det indledende citat er ikke fra magt-rapporten, men fra »På en bølge af begejstring«, en flabet rapport fra Handelshøjskolen i København. Den viser, hvordan en god drejebog, godt lobbyistarbejde og begejstring kan overvinde kritik og bringe den demokratiske beslutningsproces i fare. Po­litikere besnakkes, og topembedsmænd opfører sig som handlekraftige management-entreprenører, der lader millionerne rulle.

Den slags kunne magt-forskerne have stillet skarpt på. De kunne for eksempel også have undersøgt, hvordan og hvorfor Danmarks Lærerhøjskole blev hu-hej-nedlagt efter at være blevet ramt af en torpedo-evaluering. De kunne have set på, hvorfor Danmarks Pædagoghøjskole blev oprettet og hvorfor den blev nedlagt, næsten før malingen var tør i de nyindrettede lokaler. De kunne have set på, hvad det var for magtmekanismer, der fik en undervisningsminister til at ændre læreruddannelsesloven, før den første lærer var blevet uddannet efter den. De kunne have studeret, hvad det er for en magt eller afmagt, der lader OECD-sammenligninger bestemme over skole- og uddannelsespolitik. De kunne have undersøgt konsekvenserne af, at Undervisningsministeriets skolefolk erstattes af økonomer.

De kunne også være gået bag om statistikkerne og sat fokus på konsekvenserne af, at flere og flere vigtige lovændringer aftales under natlige maraton-forhandlinger om finansloven og afleveres som pakkeløsninger uden forudgående debat.

Men forskerne nøjes (overraskende) med at konkludere, at det går godt, som det går.

-th

Læs side 30. Se www.magtudredningen.dk