Konventionen, ingen kender

Regeringen opfylder ikke sin forpligtelse til at oplyse om FNs Børnekonvention, mener Unicef Danmark, som derfor tilbyder kurser til lærere og lærerstuderende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark overholder ikke FN-konventionen om barnets rettigheder, også kaldet Børnekonventionen, mener Unicef Danmark og Børnerådet.

Det drejer sig især om konventionens artikel 42, som siger, at »deltagerstaterne forpligter sig til gennem passende og aktive forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i Konventionen almindeligt bekendt for både voksne og børn«.

Børnekonventionen blev vedtaget 20. november 1989. Med den blev det fast­slået, at børn har ukrænkelige menneskerettigheder. Knap to år senere ratificerede Danmark konventionen som det 94. land og forpligtede sig til at overholde konventionens 54 artikler.

Den 18. august i år afleverede Danmark sin tredje rapport til FNs Børnekomité, som varetager tilsynet med, om landene overholder konventionen. Alle lande, der har tilsluttet sig den, skal rapportere til komiteen hvert femte år. I den danske rapport står, at kendskabet til Børnekonventionen udbredes gennem skolernes undervisning.

Men det sker ikke i tilstrækkelig grad, mener Anne Mette Friis, der arbejder som undervisningsmedarbejder i Unicef Danmark.

Derfor tilbyder Unicef nu igennem amtscentrene og landets lærerseminarier et tre timer langt kursus i Børnekonventionen til lærere og lærerstuderende, så de opnår kendskab til konventionen, dens indhold, og hvordan den kan bruges i undervisningen. Syv ud af landets 21 amtscentre har indtil videre sagt ja til at afholde kurserne, som begynder i december.

Påtrængende behov

»Gør man, hvad man kan for at udbrede kendskabet til Børnekonventionen og for at få den inkorporeret i dansk lovgivning, sikrer man også barnets ret til at have et liv, hvor det får dækket sine behov«, påpeger Anne Mette Friis.

Jørgen Stampe, formand for DLFs pædagogiske udvalg, siger:

»Børn vokser op i en verden, som i højere og højere grad er præget af globalisering. Derfor skal det indgå i deres bevidsthed, at de har ansvar for mere end sig selv og deres allernærmeste. Når nu vi som nation har tilsluttet os ånden i FN, kan vi ikke sige, at det skal vi ikke gøre noget ved«.

Ifølge formand for Børnerådet Klaus Wilmann bliver undervisning i Børnekonventionen derfor et mere og mere påtrængende behov.

»Det er en udfordring, som seminarierne på længere sigt ikke kan sidde overhørig. De bliver nødt til at interessere sig meget mere for børns rettigheder. Der skal oparbejdes en tradition for det her både på lærerområdet og på pædagogområdet«, siger han.

FNs Børnekomité anbefalede i tilbagemeldingen på den danske femårsrapport fra 1998 en systematisk indarbejdelse af konventionen i skolernes pensum samt i uddannelse af professionelle, som arbejder med børn.

På et møde i Undervisningsministeriet for mindre end et år siden foreslog Klaus Wilmann det samme, men fik det svar, at det ville man ikke blande sig i fra ministeriets side. Studieplanerne på seminarierne fastsættes lokalt, så det er op til det enkelte seminarium i givet fald at tænke konventionen ind, lød svaret.

Et spørgsmål om prioritering

»Det er en ufuldstændig forklaring, som i et eller andet omfang dækker over, at der ikke findes systematiske planer for en udbredelse af viden og information om Børnekonventionen for eksempel igennem undervisning i folkeskolen«, siger Klaus Wilmann.

Jørgen Stampe er enig:

»Jeg føler, at det danske skolevæsen mangler, at nogle på regeringsniveau går i spidsen og siger: Det her er altså vigtigt. Det støtter vi. De skubber alting ud til kommunerne og skolerne«.

Han finder det oplagt, at konventionen kunne indgå som en del af undervisningen i faget »Skolen i samfundet« på seminariet.

Formanden for Seminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, understreger, at man på seminarierne meget gerne vil gøre mere ud af Børnekonventionen, men han gør opmærksom på, at seminarierne i forvejen får skudt i skoene, at de bør lægge mere vægt på dette og hint, som også er enormt vigtigt. De magter bare ikke det hele.

Det vil ikke nytte noget, at Børnekonventionen blev gjort til en obligatorisk del af undervisningen på seminariet.

»Hvis det her skal fylde mere, hvad skal så fylde mindre? Man vil komme ind i prioriteringsdiskussion. Andet kan jeg ikke se«, siger han.

jabrahamsen@dlf.org

Om Børnekonventionen

Børnekonventionen siger blandt andet:

Artikel 3: Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger.

Artikel 28: Barnet har ret til undervisning. Det er statens pligt at sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.

Artikel 34: Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken til pornografi.

Artiklerne her er forkortet. Se hele konventionen på Børnerådets hjemmeside www.boerneraadet.dk