Søndervangskolen
0   26

Ikke noget gyldent håndtryk til Rani Hørlyck - men 40.000 til karrierevejledning

Tidligere skoleleder på Søndervangskolen Rani Hørlyck har ikke fået en fratrædelsesgodtgørelse. Til gengæld må hun få coach- eller karriererådgivning til en værdi af op til 40.000 kroner.

Rani Hørlyck har ikke fået en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med den fratrædelsesaftale, hun har indgået med Aarhus Kommune. Med andre ord har hun ikke fået et såkaldt 'gyldent håndtryk' med sig fra sin tid på skolen.

Det viser en aktindsigt, som Folkeskolen har fået i fratrædelsesaftalerne for Rani Hørlyck og Martin Bernhard, som indtil for nyligt var henholdsvis skoleleder og viceskoleleder på Søndervangskolen i Aarhus.

Det fremgår, at Rani Hørlyck er tjenestemandsansat og fratræder sin stilling med udgangen af februar, og hendes månedsløn i den periode er 58.497 kr. ekskl. pension. I tillæg er det aftalt, at Rani Hørlyck må deltage i coach/karriererådgivning til en værdi af max. 40.000 kr.

Det vil sige, at hendes fratrædelsesordning samlet løber op i en værdi på ca. 273.000 kroner - foruden en aftale omkring afvikling og overførsel af ferie, samt udbetaling af 6. ferieugetimer og seniordage.

Artiklen fortsætter under banneret

Viceleder har fået seks måneder

Ligesom Rani Hørlyck fik viceskoleleder Martin Bernhard også en fratrædelsesordning med øjeblikkelig fritstilling. Af Aarhus Kommunes pressemeddelelse fra den 26. oktober fremgik længden af den nu tidligere viceleders fratrædelsesaftale ikke. Det viser sig, at den er to måneder længere end Rani Hørlycks, så han får løn seks måneder efter fritstillingen. Derfor bibeholder han sin månedsløn på 50.269,75 kr. ekskl. pension til udgangen af april.

Både Rani Hørlyck og Martin Bernhard fratrådte deres stillinger på Søndervangskolen den 26. oktober. Begge har været på skolen siden 2008.

Fratrædelserne skete i kølvandet på de massive anklager mod skolens ledelse, som blandt andre Folkeskolen i den seneste tid har afdækket.

En uvildig undersøgelse skal undersøgelse anklagerne om snyd og manipulation ved blandt andet flere af afgangsprøverne og elevtrivselsmålingerne. 

Undersøgelsen bliver foretaget af konsulentfirmaet Pluss Leadership A/S, der skal aflevere en rapport i december.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ