For vel omkring 8 år siden, udfordrede jeg min daværende 8. klasse.

Hvis en af dem kunne huske og gengive de første 100 (et hundrede) decimaler i pi, så gav jeg flødeboller til klassen.

Efter et stykke tid, hævdede en elev, at den var han frisk på. Mens klassen så spændt til, kradsede han pi med 100 decimaler på tavlen.

Jeg må indrømme, jeg havde faktisk ikke troet på det, men det udløste naturligvis flødeboller til klassen.

Siden har jeg ind imellem fortalt historien til efterfølgende klasser - de fleste mente, der måtte være tale om en virkelig nørdet elev, der åbenbart ikke havde andet at gå op i. Ingen gjorde i hvert fald en seriøs indsats for at gøre ham kunsten efter.

Før dette efterår.

I en af mine 7. klasser, var vi i gang med areal og rumfang. Da vi snakkede om pi, fortalte jeg igen historien om eleven, der kunne de første 100 decimaler udenad. Som så ofte før spurgte klassen, om jeg ville gøre det samme, hvis en af dem kunne gøre den tidligere elev kunsten efter.

Det lovede jeg naturligvis.

Ca. 14 dage senere, meddelte en af pigerne, at hun mente, hun kunne klare opgaven.

Hele klassen holdt vejret, for var der bare én, der forsøgte at sige noget, faldt aftalen. Stille og roligt fik eleven skrevet pi med de første 100 decimaler.

Den imponerende bedrift høstede i den grad anerkendelse blandt både elever og lærere - og kostede mig endnu engang (velfortjente) flødeboller.

Matematik bliver bare sjovere, når vi også husker at lege, udfordre hinanden - og blanke læreren for flødeboller.

Jeg er i hvert fald frisk på udfordringen igen, hvis jeg en dag igen får en elev, der har lyst til at prøve. Hvis det kun lykkes hvert 8. år, kommer jeg nok over det.

Idéen er hermed givet videre.