Jeg ville sådan ønske for de unge, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse at de med en vejledningssamtale og 5 minutters tilmelding var optaget og  klar til at påbegynde en statslig uddannelse med SU som forsørgelsesgrundlag.

Det gælder både unge, som gerne vil i gang med en STU og unge, som ser FGU som deres mulighed for at komme godt på vej.

Det gør også noget ved den unges identitet. De bliver ikke på den måde en særlig gruppe, som skal forsørges af et nyopfundet begreb - skoleydelse...eller er det bare en automatiseret videreførelse af resterne fra produktionsskolen :-), eller uddannelseshjælp, der som forsøgelse anvedes i helt andre sammenhænge end lige netop uddannelse.

Alle unge har brug for fælles identitet. Alle unge som går på uddannelse får SU og alle unge har på hver deres uddannelse, et statsligt fastlagt overordnet mål med det forløb, som de går i gang med.

I STU er der ingen nedre grænse. Her er målet at få en bedre livskvalitet, at  være en aktiv del af voksenlivet, og for nogle at blive så dygtige, at de kan blive en del af arbejdslivet eller fortsætte på FGU.

På FGU er målet endnu tydeligere. Her skal du på op til to år kvalificere dig til at fortsætte på en ordinær ungdomsuddannelse eller være en del af arbejdslivet i ufaglært job.

I sidstnævnte ligger der også en uddannelse, nemlig at dygtiggøre de unge med kendskab og indsigt i krav og forventninger til et aktivt arbejdsmarked.

Det kræver ensartethed, fælles viden og indsigt  og derfor giver det ikke mening at lægge disse uddannelse ud til 98 kommuner med vidt forskellige forudsætninger.

Nogle gange kan man godt få den tanke, at hvis nu alle uddannelser blev lagt ud til kommunerne med beskeden - find selv ud a det, havde vi så  alle sammen viljen til at ville, midlerne til at gøre og mulighederne for at gøre det bedste for alle de unge. ALLE UNGE. Nemlig det vigtige i, at give de unge mulighed for ligeværdigt uddannelsefællesskab og fælles identitet.