Få lande har så gode forudsætninger for at overkomme COVID19-pandemiens store udfordringer som Danmark. Det skyldes ikke mindst den danske model.

Store dele af det danske arbejdsmarked er ekstremt presset på grund corona-pandemien. I den offentlige sektor kan vi se frem til et enormt pres på sygehusene, at hundredtusindvis af børn hver dag skal modtage nødundervisning og nødpasning, og at sundheds- og plejesektoren vil blive voldsomt presset på personalesiden i takt med af flere og flere bliver syge for blot at nævne nogle af udfordringerne.

I den forbindelse er der brug for en hidtil uset fleksibilitet på det offentlige arbejdsmarked, men uden at der opstår en oplevelse af utryghed og kaos blandt medarbejderne. Sker det, vil det være direkte kontraproduktivt i forhold til, at vi kan løse situationen.

Den danske model giver os en helt unik forudsætning for at løse denne vanskelige situation. Ved at inddrage de lokale fagforeninger og tillidsrepræsentanterne kan vi lynhurtigt i fællesskab finde gode lokale løsninger, der både sikrer den nødvendige fleksibilitet, den rette hjælp til de berørte og den nødvendige tryghed for medarbejderen.

Med Fælleserklæringen, som organisationerne på det kommunale område tiltrådte fredag den 20. marts, har vi sendt en klar melding om, at de ansatte i kommunerne er parate til i denne ekstreme situation at udvise den fleksibilitet, der er krævet.

Den situation, som vi står overfor skaber helt uundgåeligt en stor usikkerhed, og samtidig har vi som nævnt brug for stor fleksibilitet fra de kommunalt ansatte. Skal vi løse den udfordring, må vi på trods af situationen forsøge at skabe den størst mulige tryghed for den enkelte. Også her er den danske model en kæmpegevinst.

Hvis en medarbejder bliver bedt om at varetage en uvant jobfunktion, er risikoen for fejl uundgåeligt forøget, og en medarbejder kan havne i en situation, hvor hun nødvendigvis må sige fra, fordi hun ikke har de nødvendige kvalifikationer. Med det tætte partssamarbejde, der kendetegner den danske model, har vi en enestående mulighed for at sikre, at sådanne situationer, der næsten uundgåeligt vil opstå i en presset situation, naturligvis ikke får negative konsekvenser for den enkelte. Det øger trygheden og styrker dermed fleksibiliteten.

Vi har som forbundsformænd underskrevet Fælleserklæringen, men vores underskrift gør i sig selv ingen forskel. Derfor er vi i fuld gang med at formidle intentionerne med fælleserklæringen til vores tillidsvalgte i lokalafdelingerne og på arbejdspladserne. Vi glæder os over, at der i mange kommuner allerede er taget initiativ til at bruge det lokale partssamarbejde til at sikre, at de ansatte i kommunerne kan takle de kommende udfordringer på bedste måde.

Vi vil fra organisationerne gøre, hvad vi kan for både at understøtte en udstrakt fleksibilitet og samtidig sikre tryghed for den ansatte. Med den danske model har vi det bedste udgangspunkt.

Elisa Rimpler BUPL og Anders Bondo Christensen DLF