Behersket optimisme. Sådan kan man karakterisere Danmarks Lærerforenings og Tandhjulsforeningens (skolevejlederne og skolekonsulenterne i DLF) modtagelse af en ny lov, som skal reformere vejledningen af børn og unge. Efter en lang udvalgsbehandling og præciseringer og ændringer fra undervisningsminister Ulla Tørnæs blev loven endeligt vedtaget i torsdags.

Loven skal først og fremmest forenkle et uoverskueligt vejledningssystem, som i fjor blev stærkt kritiseret af OECD. I dag eksisterer der 26 forskellige vejledningsordninger og 21 forskellige vejlederuddannelser, som typisk hænger sammen med den enkelte uddannelse. Det kan gøre det svært for en ung, som gerne vil have vejledning, overhovedet at finde ud af, hvor man kan få vejledning om sine ønskeuddannelser.

To slags vejledning

'Vi er tilfredse med, at man professionaliserer vejledningen og gør den mere enkel, så de unge ikke skal løbe spidsrod mellem en lang række institutioner. Men vi kan godt stadig være usikre på, hvordan reformen kommer til at virke i praksis på folkeskolerne, for der er dele af loven, som ikke er særlig præcise', siger Per Rye fra Tandhjulsforeningen.

Hans efterfølger som formand, Uffe Tvede Hansen, er enig i denne vurdering.

Reformen samler al vejledning af unge i omkring 50 lokale centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor professionelle vejledere skal samarbejde med Arbejdsformidlingen, erhvervsliv og på tværs af uddannelsessystemerne.

Men det er ikke et mål i sig selv, at der bliver nøjagtig 50 centre, siger Ulla Tørnæs i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg. Uffe Tvede Hansen mener, at det er vigtigt, at centrene ikke kommer til at dække alt for store geografiske områder. 'Måske vil vi se lidt flere end de nævnte 50 centre, selvom der skal en vis befolkningsmasse til for at kunne give de nye samarbejder reelle resurser at arbejde med, ligesom det også er vigtigt at opnå gode samarbejdsforbindelser til et så bredt udvalg af uddannelser som muligt', siger Tandhjulsforeningens nye formand. Den nye struktur betyder dog ikke, at vejledningen hele tiden rent fysisk skal foregå på et center. Den kan og skal stadig foregå ude på den enkelte skole.

Reformen skelner mellem vejledning, der handler om at gennemføre en uddannelse, og den vejledning, som sigter på at vælge uddannelse i fremtiden. Den vejledning, som er en integreret del af den almindelige undervisning, bliver ikke nødvendigvis berørt af reformen. Men Ungdommens Uddannelsesvejledning skal bistå skolen i at planlægge undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og deltage i vejledningen og praktikforløb.

Vejlederne bliver på skolen

Tandhjulsforeningen har i arbejdet med reformen været stærkt optaget af, om de fremtidige vejledere fysisk skulle overflyttes til centrene.

'De fleste af de nuværende skolevejledere arbejder også med almindelig undervisning. Vi ønsker - ikke mindst af hensyn til den samlede kvalitet af vejledningsarbejdet - at vejlederne også fremover får mulighed for at bevare nær kontakt til skolen og undervisningen, selv om de i deres vejlederjob får reference til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Alternativet vil være, at mange af dem kan komme i et svært dilemma om, hvor de vil lægge deres fremtid, og vi risikerer at miste mange dygtige vejledere', siger Uffe Tvede Hansen. I et svar til Uddannelsesudvalget præciserer Ulla Tørnæs, at man kan forestille sig flere modeller for, hvordan en ansættelse kan se ud: Vejlederne kan være fuldtids- eller deltidsbeskæftigede. De vil også kunne have en kombinationsbeskæftigelse, for eksempel på en grundskole og i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det er DLF og Tandhjulsforeningen tilfredse med: 'Jeg har specielt hæftet mig ved, at ministeren har lovet, at eleverne fortsat skal kunne modtage vejledning på skolen, og at den enkelte folkeskole skal være arbejdsplads for vejlederen. Hvis vejledningen skal fungere i en folkeskole, er det altafgørende, at den foretages af en vejleder, som kender børnene. Det er der også lagt op til', siger Stig Andersen, næstformand i DLF.

Hvordan det helt præcist vil blive skruet sammen lokalt, er op til de enkelte kommuner. De kan bede flere forskellige institutioner om at byde på opgaven som Ungdommens Uddannelsesvejledning - blot kommunen selv fastlægger kvalitetsnormer for arbejdet, siger loven.

RUE nedlægges

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) bliver nedlagt som følge af den nye lov. I stedet opretter ministeren dels et koordinerende organ, Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, som via omkring fire regionale centre skal koordinere arbejdet i de lokale centre og samle viden sammen på tværs af organisationerne, dels et rådgivende organ, Dialogforum, hvor en række af aktørerne og interessenterne i vejledning kan samles - cirka fire gange om året, har hun bebudet. De skal kunne give gode råd og bede ministeren om at tage initiativer på områder, som handler om vejledning. Forlagsdelen i RUE skal udliciteres. Og så skal der i øvrigt oprettes en vejledningsportal, hvor unge og vejledere selv kan finde viden.

Tørnæs stod fast

Nedlæggelsen af RUE er noget af det, som er kritiseret stærkest undervejs i forløbet omkring reformen. Internationalt er RUE berømt som et uvildigt og tværsektorielt organ - og det er efterlignet i blandt andet England. Men Ulla Tørnæs har stået fast på, at den mere end 20 år gamle organisation skal nedlægges og erstattes. Et af de elementer, som de fleste har været meget positive over for, er, at reformen indfører en decideret vejlederuddannelse på et halvt år. Den bliver dog ikke obligatorisk og skal finansieres under lov om åben uddannelse.

'Det er meget positivt. Skolevejlederuddannelsen har været udmærket, men det er fint, at der kommer en fælles uddannelse, hvor man specialiserer sig til sidst. Men vi havde gerne set, at det var obligatorisk, at vejlederne skulle have denne uddannelse eller på anden vis have erhvervet sig vejledningsrelevante kvalifikationer. I folkeskolen så vi også meget gerne et krav om en pædagogisk baggrund for vejlederjobbet. Intet af dette er med i loven', siger Uffe Tvede Hansen. Alligevel anser mange den alt i alt for et fremskridt fra nu, hvor de omkring 22.000 vejledere (på hele ungdomsområdet) kan have alt fra nul til 1.600 timers uddannelse. De 21 eksisterende uddannelser samles sammen til en enkelt, der svarer til en halv diplomuddannelse.

Ingen besparelser

Undervejs i forløbet har mange spurgt Ulla Tørnæs, om reformen skal spare penge for kommuner eller stat. Hun har understreget, at det ikke er hensigten, og at reformen er udgiftsneutral. Alligevel frygter DLF, at kommunerne kan finde på at bruge vejledning som spareobjekt.

'Det er afgørende, at kommunerne sikres de fornødne resurser, så de kan leve op til lovens intentioner', siger Stig Andersen.

Et af problemerne er, hvis kommunerne finder på at flytte vejledere fra skolerne over i de lokale centre. 'Lovteksten er desværre her ikke så præcis, som vi kunne ønske os - så der er en fare for forskellige ordninger og meget bureaukrati. Og i en anstrengt økonomi kan man frygte, at vejledningen bliver sorteper. Det vil være helt uacceptabelt. Vi vil nøje følge udmøntningen og opfordre vores kredse til på lokalt plan at medvirke til fornuftige løsninger', siger Stig Andersen.

hbjorgensen@dlf.org