Der er ikke megen prestige i at udbetale bistandshjælp. Der er til gengæld både prestige, stemmer og god erhvervspolitik i at have gode folkeskoler med stolte, engagerede lærere. Derfor har formanden for KL, Ejgil W. Rasmussen, inviteret Danmarks Lærerforening til et samarbejde om at rive fjendebillederne i stykker og rette op på det dårlige omdømme, som både folkeskolen og dens lærere har fået langt ind i arbejdsgivernes, kommunalpolitikernes, egne rækker.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, har takket ja til invitationen fra KL, og de to formænd taler hyggeligt sammen og sidder gerne ved siden af hinanden til et fælles interview. Men 82 procent af lærerne føler ikke, at deres arbejde bliver værdsat af deres egne arbejdsgivere, viste en undersøgelse, DLF gennemførte sammen med Jyllands-Posten i sommer. Og det var også i Jyllands-Posten, at lærerne kunne læse KL's næstformand Anker Boyes konstatering af, at lærerne alt for længe har siddet på en piedestal, at de har mistet anseelse i befolkningen, og at det vil gå ud over deres løn.

'Det er min erfaring, at man ikke kommer ret langt uden en dialog. Og jeg tror, at det kniber meget med samtalen mellem politikere og lærere lokalt - de er alt for mange gange gået skævt af hinanden', siger Ejgil W. Rasmussen.

Hverken han eller Anders Bondo tror på, at der ikke også i fremtiden vil blive sagt ting, som den anden part synes, man skulle have tacklet mere elegant: 'Men fremover kan det være, at vi vil tage telefonen og sige det til hinanden'.

Ejgil Rasmussen og Anders Bondo vil sætte gang i en dialog mellem de mangeårige fjender KL og DLF. Dialogen bliver skudt i gang ved tre konferencer i april. Det er ikke meningen, at der skal diskuteres hverken økonomi eller arbejdstidsaftale, men de to formænd er udmærket klar over, at diskussionen med tiden også må nærme sig de mere ømme punkter: 'Det er klart, at lærere og kredse er fokuserede på at få økonomi nok til skolen. Men når beslutningerne så er taget, så må vi sammen se på, hvordan vi så får den bedst mulige skole for de penge, der ligger. Der er kommuner, der siger, at de vil spare så og så meget, men det må ikke gå ud over undervisningstiden. Til sidst er der ikke en lejrskole tilbage - det kan vi ikke bruge til noget. Problemet er, at kommunerne nogle gange forventer det fine franske køkken, men betaler for et folkekøkken', siger Anders Bondo Christensen.

'Men vi er nødt til at respektere budgettet, når først det ligger der - livet er for kort til at blive ved med at brokke sig', siger han og er på lærernes vegne klar til at knokle for at lave den bedst mulige folkeskole inden for rammerne.

Som topfigurer for henholdsvis folkeskolens ansatte og dens ejere har de to formænd et fælles problem, når folketingspolitikere og presse fremhæver de punkter, hvor danske elevresultater ligger lavt i internationale sammenligninger: 'Vi har en fælles interesse i at tegne et sandfærdigt billede af folkeskolens undervisning', siger Ejgil W. Rasmussen og kan sagtens forstå, hvis lærerne bliver frustrerede over at se deres arbejde nedvurderet i pressen. Og uden at være ekspert på anden vis end som mangeårig politiker og far til skolesøgende børn er han også sikker på, at elevernes udbytte af undervisningen er afhængig af lærernes evne til at skabe lysten til at lære og dermed af lærernes motivation og engagement.

Arbejdstidsforhandlinger

Han er overbevist om, at en del af kritikken er dybt uretfærdig, men han håber samtidig, at dialogen mellem kommuner og lærere kan være med til at styrke kvaliteten der, hvor der er behov: 'En af de ting, vi kommer til at snakke en del om, er, hvordan vi vurderer folkeskolens resultater. Men jeg vil godt understrege, at vi ikke fra KL's side er interesserede i, at folkeskoleelever skal op til prøver hvert år', understreger KL-formanden. Han kan ikke lade være med at lufte ideen om at privatisere folkeskolen - bare i en periode for at skabe den samme forældreopbakning, som findes om de frie skoler.

'80 procent af forældrene er glade for skolen. Vi har en god folkeskole og en masse dygtige lærere - så vi har et godt fundament for at hæve folkeskolens status i befolkningen', skynder Anders Bondo sig at indskyde.

'Jeg har jo heller ikke sagt andet!', svarer KL's formand.

Men uanset den fredsommelige start på året med dialog og konferencer - et samarbejde, som fik en læserbrevsskribent i Folkeskolen til at beskylde Anders Bondo for at gå i seng med fjenden - så melder den barske virkelighed sig senest til oktober, når forhandlingerne af en ny arbejdstidsaftale går i gang.

'Forhandlingerne kan i hvert fald ikke blive vanskeligere af det her', siger Anders Bondo og tilføjer tøvende: 'Jeg tror også på, at de kan blive lettere. Tidligere har vi haft arbejdstidsforhandlinger, der næsten var dømt til på forhånd at mislykkes - som dengang vi på en kongres vedtog, at forberedelsestiden skulle bringes i overensstemmelse med de øgede krav til undervisningen ...'.

'Problemer løses under alle omstændigheder bedre ved samtale og dialog end ved krig', konstaterer Ejgil W. Rasmussen.

'En god erhvervspolitik i en kommune er at tilbyde gode børnepasningsmuligheder, have en god ældrepleje, gode idrætsfaciliteter - og en god folkeskole. Hvis man derimod bliver ved med at slås om små detaljer, så ødelægger man det produkt - undskyld udtrykket - vi gerne vil have'.

kravn@dlf.org

Lærere og kommuner i dialog

Projekt 'Lærere og kommuner i dialog' søsættes med tre regionale endagskonferencer til april. Konferencerne henvender sig til repræsentanter for lærerkredsene og lokalpolitikerne på folkeskoleområdet. Kommuner og kredsformænd modtager invitation til konferencerne ultimo februar.

Tid og sted:

Onsdag den 23. april, klokken 10.00-15.30 Ringsted Kongrescenter

Tirsdag den 29. april, klokken 10.00-15.30 Comwell Kolding

Onsdag den 30. april, klokken 10.00-15.30 Aalborg Kongres og Kultur Center