Man møder en tidligere kollega fra folkeskolen: 'Nej, jeg er ikke mere i folkeskolen. Jeg har fundet noget bedre inden for voksenundervisningen'.

Pædagoger i indskolingen og i skolefritidsordningen klager over manglende færdigheder hos de ufaglærte lærere, de skal samarbejde med.

Kommunerne er begyndt at bruge lærerseminarierne som aktiveringstilbud til langtidsledige.

Det er helt fint, at man giver folk en chance for en ny start, bare man ikke gentager den fejl, man gjorde i 90'erne, hvor man brugte pædagogseminarierne til aktivering og nu står med et overskud af pædagoger, man ikke kan bruge.

Statistikken viser, at der er lærermangel. Den er blot meget ulige fordelt.

Der er på landsbasis en lærerledighed på en procent, vel cirka 700 lærere. I København står man med det paradoksproblem, at man har 150 ledige lærere eller cirka fire procent af lærerstyrken i København, samtidig med at der er ansat 115 ikke-uddannede i Københavns folkeskole.

Opererer man med en naturlig arbejdsløshed på to procent (overgang fra job til job, sygdom, barsel), er der stadig to procent for mange ledige.

Men som Jesper von Staffeldt skriver i debatten i Folkeskolen nummer 48: 'Der kommer flere og flere henvendelser fra lærere, der oplever det som et problem, at de skal oplære ikke-uddannede lærere'.

Hvordan tillidsmændene på pågældende skoler vil takle disse på sin vis forskellige opfattelser af ansættelse af uuddannet arbejdskraft, må være uhyre vanskeligt, da disse uvilkårligt vil komme i en konfliktsituation mellem modstridende interesser.

Det er disse tegn, der tyder på, at folkeskolen er ved at blive et Mac-job.

Torben Larsen

København

Forkortet af redaktionen