Nu skal alle lærere først være undervisningskompetente i 2025

26 pct. færre lærere tog kortere eller længere uddannelse i et fag på en af professionshøjskolerne i 2017/18 sammenlignet med året før, viser den årlige opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De største procentvise fald er i matematik (72 pct.), håndværk og design (64 pct.) og idræt (46 pct.), mens der bl.a. er sket en stigning i biologi, fysik/kemi, historie, hjemkundskab, tysk og lærerens grundfaglighed. I hjemkundskab/madkundskab har der været en nærmest eksplosiv stigning på 967 pct., men det dækker over en stigning fra kun 6 til 64 kursister. 

Nogle steder i landet er det kun 80 procent af lærerne, der overhovedet har en læreruddannelse, fremhæver formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov. Dermed bliver det oprindelige mål om fuld kompetencedækning, altså at 95 procent af fagtimerne skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i faget, meget urealistisk.

"Så hvor vi jo rigtig gerne vil have opkvalificerede dygtige og fagligt opdaterede lærere, så er det dog allervigtigst, at elevene bliver undervist af uddannede lærere", siger hun og vurderer, at når andelen, der videreuddanner sig, falder, handler det dels om, at skolerne skal have penge på vikarkontoen til at dække for lærernes fravær, dels at man skal skaffe kvalificeret personale til at dække timerne.

"Der er et stort behov for uddannede lærere i visse fag, bl.a. natur/teknologi, men ellers må rekruttering og fastholdelse af uddannede lærere være det vigtigste fokus. Og det handler om at gøre uddannelsen og jobbet attraktivt, og det er vi jo i fuld gang med at arbejde på i samarbjede med kommunerne", fremhæver Regitze Flannov. 

Udvikling i antal studerende 2013/2014 til 2017/2018 på formel efteruddannelse i undervisningsfag på læreruddannelsen. De fag, hvor antallet er steget, er fremhævet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.