Slut med penge til forebyggelse

Der er brugt et millionbeløb på kurser i forebyggelse af selvmord. Kurserne er klar, men der er ikke flere penge til at sende lærerne af sted

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Halvdelen af de store skolepiger har skadet sig selv eller overvejet at gøre det, og lærerne ved mere om de unges destruktive tanker, end forældrene gør. Det viser ny forskning. Men allerede i 1998 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en handleplan, der blandt andet anbefalede at sende relevante faggrupper på efteruddannelse i selvmordsforebyggelse. Det er for eksempel lærerne.

Politikerne afsatte mere end 50 millioner til at føre handleplanen ud i livet og dannede en referencegruppe til at udføre arbejdet. Langt de fleste penge kom fra Socialministeriets budget. I dag er kurserne klar til lærerne, men der er ikke penge til at sende folk af sted. Midlerne var sat af for en begrænset periode. Nu er kassen tom, og der er ikke flere penge på vej. 'Referencegruppen lukker ned i 2003. Der er ikke noget, der tyder på, at der bliver flere penge til det her område', siger Ann Christina Lie Madsen fra referencegruppens sekretariat.

Socialministeriet bekræfter, at arbejdet afsluttes i 2003, men understreger, at det hele tiden var ment som en tidsbegrænset indsats. Meningen er nu, at arbejdet skal indgå som almindelig drift i for eksempel Sundhedsstyrelsen. Det ændrer ikke på, at skolerne selv skal betale for at sende deres medarbejdere på kursus i selvmordsforebyggelse. 'Kurserne er foreløbig gratis, men fremover skal folkeskolen selv betale for dem. Vi har sat en masse tiltag i gang, nu er det meningen, at de skal kunne stå på egne ben', siger Ann Christina Lie Madsen. Men selv nu hvor deltagelse er gratis, koster kurserne tid for skolerne - hvis lærerne ikke vil bruge deres fritid.

Skolerne har ikke råd

DLF's formand Anders Bondo Christensen har svært ved at se, hvordan skolerne skal få råd til kurserne med deres i forvejen stramme budgetter.

'Hvis vi skal gøre en stor indsats på det her område, betyder det, at vi skal skrue ned på de faglige kurser til lærerne, som mange for eksempel har prioriteret i forhold til læsning. Det er ikke, fordi det ikke er en alvorlig problemstilling, men vi har rigtig mange opgaver i den danske folkeskole', siger han.

I den nationale handleplan står der, at 'det anbefales, at kommunale og andre skolemyndigheder muliggør og opmuntrer deltagelse i kursusrækken'. Den er KL ikke med på.

'Vi vil ikke opfordre kommunerne til at påtage sig nye opgaver i en tid, hvor vi er blevet bedt om at fokusere på faglighed og skattestop', siger Jonatan Schloss, som er chef for KL's Børne- og Kulturkontor.

'Hvis man på Christiansborg ønsker at gøre selvmordsforebyggelse til et vigtigt indsatsområde i folkeskolen, så skal man betale for det. Der skal følge bloktilskud med, som da man ville sætte gang i it-udviklingen i skolerne. Det er sådan set på linje med det', fortsætter han.

Tilbage står en række kurser, som har kostet mange penge at udvikle. Spørgsmålet er nu, om skolerne selv har råd til at betale for at blive bedre til at forebygge - eller om kurserne kommer til at stå tomme.

Line Groot er freelancejournalist

Fakta om selvmordsforebyggelse

Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord har støttet en lang række projekter rundt i landet. For eksempel patientforløb på hospitalerne og samtaletilbud på rådgivningscentre.

Læs mere om referencegruppens arbejde på www.selvmordsforebyggelse.dk

Seminarier vil forebygge

Handleplanen anbefaler, at der undervises i selvmordsforebyggelse på de relevante grunduddannelser. Det gælder for eksempel lærerseminarier, pædagogseminarier, social- og sundhedsuddannelser samt sygeplejerskeuddannelser.

Center for Selvmordsforskning har i første omgang givet uddannelserne i fire amter mulighed for at søge penge til projekter. Det har en del benyttet sig af. Af de fire seminarier, der har haft muligheden for at søge, har tre besluttet at starte projekter. Rektorerne er enige om, at det er vigtigt, at emnet bliver en del af læreruddannelsen. Odense Seminarium har direkte fået bevilget penge til et undervisningforløb over tre måneder samt to foredragsaftener. CVU-Jelling har søgt penge til pædagoguddannelsen, men forsikrer, at pengene også kommer læreruddannelsen til gode.

Skive Seminarium fik afslag på en ansøgning og besluttede at arrangere en temadag for egen regning. Skårup Seminarium er først blevet opmærksom på muligheden nu, og har derfor ikke søgt. Seminariet håber dog at få midler senere.