I sidste uge offentliggjorde Finansministeriet en bemærkelsesværdig rapport, 'Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010'.

Rapporten, der er en analyse af den kommunale økonomi, er udarbejdet af embedsmænd fra Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet med Finansministeriet ved bordenden.

Den udgør et grundlag for de kommunaløkonomiske forhandlinger om næste års bloktilskud, der er i gang netop nu. Men den sigter også flere år frem i tiden.

Og sigtet er klart: Lærerne skal i de kommende år undervise mere, og der skal flere elever i klasserne. Ellers kan det stigende elevtal blive en af de pinde, der skubber skattestoppet - som er regeringens ultimative succeskriterium - ud over kanten.

Frem mod 2010 kommer der således op mod 30.000 flere elever i skolerne, svarende til en stigning på cirka fem procent.

Samtidig må de offentlige udgifter samlet set kun stige med 0,7 procent i 2003, én procent årligt i 2004 og 2005 og en halv procent årligt i perioden 2006-2010.

Rapporten foreslår derfor kommunerne, at de 'nedbringer resurseforbruget per elev'.

'Der er endvidere et potentiale for at møde udfordringen ved at stimulere en øget afgang fra niende klasse til ungdomsuddannelserne, ved at forbedre koordinationen mellem skole og fritidsordninger samt ved en mere hensigtsmæssig udnyttelse af lærernes arbejdstid', fortsætter rapporten.

'Mange kommuner udnytter ikke mulighederne i den nye arbejdstidsaftale for at øge andelen af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning'.

Med andre ord - lærerne skal have flere skematimer. Men ikke nok med det - der skal også være flere elever i klassen. For at nå det mål er det nødvendigt at lave skoleloven om.

'Der er en række bestemmelser i den nuværende lovgivning, der kan virke som en barriere for en mere hensigtsmæssig resurseudnyttelse'.

'En fjernelse af nogle af de barrierer vil indebære, at kommunerne får mere fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisning'.

For at sikre, at kvaliteten i undervisningen alligevel er i orden, skal der indføres test, foreslår rapporten.

'En opblødning af folkeskoleloven vil imidlertid forudsætte, at den centrale kvalitetssikring erstattes af anden styring, for eksempel ved et større fokus på de opnåede resultater og ved, at kravene til kommunernes dokumentation af undervisningens kvalitet hæves'.

Ideen om 'den fleksible skole' har været undervejs i partiet Vestre og KL de sidste år.

Nu bliver den sat i spil af KL og regeringens lovændringsprogram 'Ti skridt mod en bedre folkeskole'.

KL-formand Ejgil Rasmussen (Venstre) er optimistisk med hensyn til lærernes imødekommenhed over for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt.

'Du kan jo bare kikke på de forsøg, der er på københavnske skoler. De ser ud til at lykkes ganske fortræffeligt. Så jeg kan ikke se, at der ikke skulle være muligheder for at gøre det andre steder også', siger han.

På spørgsmålet: Skal der være flere elever per lærer? svarer finansminister Thor Pedersen.

'Jeg går ud fra, at man i det hele taget er glade for at have elever i klasserne. Der er udsving i de forskellige årgange. Vi har haft et faldende antal elever, og nu er der flere elever. Det er den almindelige udfordring, folkeskolen står over for'.

Betyder det, at lærerne skal løbe hurtigere nu?

'Nej, jeg mener, lærerne skal gøre det, de er gode til, nemlig undervise', siger finansministeren.