Politik i skolebestyrelser

Kommuner har gode erfaringer med, at kommunalpolitikerne deltager direkte i skolebestyrelsernes arbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange skolebestyrelser oplever, at vejen til rådhuset kan virke unødig lang. At det er svært at trænge igennem til skoleudvalg og kommunalpolitikere med sine ønsker og behov.

De problemer har man ikke i Fredensborg-Humlebæk Kommune. Her sidder politikerne på 12. år med til bords, når kommunens seks skolebestyrelser holder møde. Hvert medlem af skoleudvalget er tilknyttet en bestemt skolebestyrelse. På den måde er politikerne grundigt orienteret om, hvad der rører sig i alle dele af det kommunale skolevæsen.

Ordningen bygger på en paragraf i folkeskoleloven, som langtfra alle kommuner udnytter. Her hedder det, at politikerne kan deltage i møderne 'efter anmodning' fra skolebestyrelsen. I praksis får den nyvalgte skolebestyrelse et tilbud fra kommunen. Det er helt frivilligt, men hidtil har alle skolebestyrelser i Fredensborg-Humlebæk sagt ja.

'Politikerne sidder med for at blive inspireret. De har ingen stemmeret, men de deltager aktivt i debatten i skolebestyrelsen. Vi har kun gode erfaringer', siger Anne-Marie Bech, pædagogisk-administrativ konsulent for skoleområdet i kommunen.

'Jeg synes ikke, det har været et problem, at der nogle gange kan være interessekonflikter mellem politikerne og skolebestyrelserne. Jeg ser i stedet en stor fordel i, at politikerne bliver klædt bedre på til at træffe de afgørende beslutninger på skoleområdet', siger hun.

Formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, deler kommunernes begejstring ved at engagere de lokale politikere i skolebestyrelsernes arbejde. Han mener faktisk, at det ikke bare burde være et tilbud, men en pligt for politikerne at være med.

'Det giver en meget tæt og værdifuld kontakt mellem politikere og skole. Hvis skolebestyrelsen ønsker at få en politiker med til møderne, burde politikerne ikke kunne sige nej. Folkeskoleloven burde ændres, så det ikke var muligt for politikerne at undslå sig', siger Thomas Damkjær Petersen.

En dæmper på debatten

Det er dog ikke alle, der deler hans begejstring over ordningen, hvor politikerne blander sig i det daglige arbejde i skolebestyrelserne. Nogle steder har skolebestyrelserne fået tilbuddet, men pænt takket nej til tættere politisk omklamring.

I Hillerød Kommune har man - på opfordring fra socialdemokraterne i byrådet - overvejet at indføre ordningen. Derfor rettede kommunen i efteråret en forespørgsel til kommunens otte nuværende skolebestyrelser. De fem af skolebestyrelserne sagde nej tak, mens kun to skolebestyrelser var udelt positive. Derfor bliver det nok ikke til noget i Hillerød.

På en af Hillerød-skolerne lød begrundelsen for at afslå ordningen, at 'det vil lægge en dæmper på den frie, demokratiske debat', med den begrundelse at 'det vil skabe uklarhed om rollefordelingen at blande flere beslutningsniveauer sammen'.

Det argument køber formanden for Skole og Samfund ikke. Thomas Damkjær Petersen kan kun finde ét eneste argument imod politisk repræsentation i skolebestyrelserne:

'Man kan selvfølgelig være så uheldig, at man får en politiker tilknyttet skolen, som alligevel ikke dukker op til møderne, eller som ikke engagerer sig i arbejdet. Og specielt i de store kommuner er der så mange skolebestyrelser, at der ikke er nok politikere i skoleudvalget. Så må nogle af skolerne nøjes med en anden byrådspolitiker'.

Peter Hartung er freelancejournalist

Hvad siger loven

Samarbejdet mellem kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne foregår forskelligt fra kommune til kommune. Folkeskoleloven giver kommunerne en række valgmuligheder.

Ifølge paragraf 42, stykke 3, kan kommunalbestyrelsen 'efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret'. Ordningen er frivillig. Loven opstiller konkrete krav til andre dele af samarbejdet. Alle kommuner skal som mindstemål enten nedsætte et fælles rådgivende forum med repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunalbestyrelsen, eller de skal to gange om året indkalde skolebestyrelserne til møde med repræsentanter for kommunalbestyrelsen.

Revisionen af skolestyrelsesloven i 1990 afskaffede skolekommissionerne. I stedet blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan nedsætte et såkaldt 'fælles rådgivende organ', som skal varetage samarbejdet mellem skolebestyrelserne og kommunalbestyrelsen.

Ifølge folkeskolelovens paragraf 41, stykke 1, skal den kommunale styrelsesvedtægt indeholde bestemmelser om sammensætningen af et sådant fælles rådgivende organ.

Paragraf 46 a siger endvidere, at kommuner, som ikke har nedsat et fælles rådgivende organ, er forpligtet til mindst to gange om året at afholde møder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen for at drøfte spørgsmål vedrørende det lokale skolevæsens vilkår. Denne bestemmelse blev indført i 1997 for at tvinge alle kommuner til at føre dialog med skolebestyrelserne.