Ledere forlanger økonomisk frihed

Fagligt aktive ledere vil ikke være afhængige af, at andre bevilger dem penge

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er uholdbart, at Lederforeningen og de lokale ledernetværk er afhængige af, at andre bevilger dem penge til det faglige arbejde. Sådan lyder det fra flere skoleledere, der har deltaget i Lederforeningens dialogmøder forud for næste uges repræsentantskabsmøde.

'Vi har fælles interesser med lærerne på en lang række områder, men vi har også vores eget at mødes om, og det skal vi sikres penge til. For eksempel er det vigtigt for lærerne, at ledelsen fungerer godt, mens vi skal vide, hvordan den bærer sig ad med det', siger Arne Brock, der er formand for ledernetværket i Give Kommune.

I dag afgør kredsens generalforsamling, hvor mange penge det lokale ledernetværk skal have, derfor kan der være store forskelle fra ledernetværk til ledernetværk. Arne Brock har dog ingen bud på, hvordan en anden økonomisk model kan strikkes sammen.

'Vi må se på, hvad de gør i de kredse, hvor ledernetværkerne fungerer godt', siger han.

Skoleleder Annette Blichfeld mener, det vil være en stor hjælp, hvis kredsene begynder at opfatte de aktive skoleledere som tillidsrepræsentanter og honorerer dem derefter.

'Hvis vi bliver honoreret, vil vi kunne gøre meget mere for lederne', siger Annette Blichfeld, der er formand for lederne i Århus Amt.

Lederforeningens formand, Jens Færk, er enig i, at skolelederne har behov for en tillidsrepræsentant.

'Vi må se på, om netværksformanden kan få en funktion som tillidsrepræsentant, og om det i så fald skal være på kommune- eller på amtsplan', siger Jens Færk.

Nødvendigt at justere

Også på centralt hold er Lederforeningen afhængig af DLF's økonomi. Sidste år fik Lederforeningen et direkte tilskud på 2,4 millioner kroner. Til gengæld betalte de over 16 millioner kroner i kontingent til DLF.

'Ledere skal selvfølgelig betale for at være medlemmer af DLF, for vi er en del af fællesskabet, og vi nyder godt af både DLF's styrke og ekspertise. Men vi er nødt til at finde en ordning, der sikrer Lederforeningens økonomi år efter år. Ellers er det for svært at lægge budget', siger Jens Færk.

Formanden for DLF's organisationsudvalg, Karsten Holst, er enig i, at der bør findes en model, som Lederforeningen kan få tilskud efter på både det centrale og lokale niveau.

'Lederforeningen er en selvstændig landskreds, men den har svært ved selv at beslutte sin økonomi. Lokalt er det ubehageligt for ledere, hvis de føler, at de skal stå med hatten i hånden for at få penge til fagligt arbejde. Omvendt er der også kredse, der oplever skolelederne som meget krævende. Kongressen bør justere vilkårene, så lederne får bedre muligheder for at være fagligt aktive. Det vil samtidig være et signal om, at lederne hører til i DLF', siger Karsten Holst.

stan