Debat

Hvorfor stemme på Inge Thomsen til hovedstyrelsesvalget?

DLF’s hovedstyrelse har brug for en kandidat, der har fødderne godt plantet i skolens hverdag, som har stor fagpolitisk erfaring og indsigt, og som kan være med til at skabe politiske resultater.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inge Thomsen har god gennemslagskraft og faglig indsigt. Vi vil anbefale at stemme på Inge til valget til DLF hovedstyrelse.

Inge har stor fagpolitisk erfaring, og hun brænder for folkeskolen. Hendes fagpolitiske arbejde har altid været båret af stor indsigt og højt engagement. Kvaliteter KLF nyder godt af med Inge som næstformand. Inge er arbejdsom, grundig og politisk skarp.

Inge er åben og tydelig omkring sine holdninger til folkeskolen. Det gælder både, når hun taler med kollegaer, KLF-medlemmer, forældre, repræsentanter fra andre fagforeninger eller forvaltning og kommunalpolitikere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Inge ønsker en folkeskole, hvor der er tid til fordybelse og nærvær. En demokratisk folkeskole, hvor lærerne skal have ordentlige arbejdsforhold og professionel indflydelse. For Inge er vejen til en god skole, en folkeskole, der understøtter elevernes undervisning, sociale udvikling og trivsel.

KLF lykkedes med at få en lokalarbejdstidsaftale i en svær politisk situation, hvor modparten umiddelbart ikke ville indgå en aftale. Det krævede en stærk holdindsats fra KLF’s side at opnå et politisk resultat. Det er Inge god til. Hun er en holdspiller, der sammen med formanden - bistået af KLF’s bestyrelse og sekretariat - fastholdt lærernes interesser og krav i meget lange og komplicerede forhandlinger. Inge er en dygtig forhandler.

Inge forstår- som repræsentant for mange forskellige lærere med mange forskellige holdninger -betydningen af forskellighed. Hun forstår at samle og at skabe engagement i en bred forstand. Det kan ses i den lange række af sociale og faglige medlemsaktiviteter, hvor hun spiller en stor og afgørende rolle. Jeg vil bl.a. fremhæve KLF’s bestyrelsens frikvarters besøg på samtlige skoler i København, Folkemødet på Bornholm, arrangementer som ”DJØF med løg” og en lang række møder, faglige manifestationer og demonstrationer. Inges engagement og aktivitet er med til at mobilisere og understøtte medlemsdemokratiet i KLF.          

Inge spillede en stor rolle ved OK 13. Hun var knaldgod til at mobilisere og skabe rammer for lokal fagpolitisk aktivitet i Amager distriktet, som hun var tilknyttet.

Inge spillede en stor rolle omkring organiseringen af faneborgen, der var afgørende for det faglige sammenhold ved OK 18. Hun har blik for det nødvendige sammenhold på tværs af faggrænser. Hun ved, at overenskomstforhandlinger ikke kun vindes i forhandlingslokalet. De vindes også ved det politiske pres, der kan skabes udenfor forhandlingslokalet, sammen med den øvrige fagbevægelse.

DLF’s hovedstyrelse har brug for en kandidat, der har fødderne godt plantet i skolens hverdag, som har stor fagpolitisk erfaring og indsigt, og som kan være med til at skabe politiske resultater.

Inge Thomsen er en stærk kandidat, giv hende din stemme ved hovedstyrelsesvalget.

Anbefalet af Peter Jensen, første suppleant for Inge Thomsen, Lærer på Christianshavns skole og medlem af KLF`s bestyrelse og Johan Elkær, anden suppleant, Lærer og TR på Blågårdsskolen