Folkeskolens redaktør Thorkild Thejsen er en magtfuld mand. Det fremgår af novembernummeret afdet nye blad om skolen 'Opinion'.

Under overskriften 'Kampen om medlemsbladet' interviewes han om problemerne med at være redaktør på Folkeskolen.

Det kan være svært. I hvert fald blev redaktøren stiktosset, da Dafolos udviklingsrapport, som han er generelt kritisk over for, anbefalede, at bladet skulle give spalteplads til foreningspolitiske synspunkter.

På spørgsmålet om, hvordan hovedstyrelsen stiller sig til Dafolos anbefaling, henviser han til kongressen, hvor en delegeret foreslog, at der i bladet blev givet spalteplads til synspunkter fra hovedstyrelsen. Redaktørens konklusion er, at der er kræfter i gang for at gøre bladet til et menighedsblad, der alene skal være talerør for foreningens politik.

Thorkild Thejsen mener, at han er antastet på den redaktionelle frihed. Han henviser til, at Folkeskolen er bredt anerkendt for et højt journalistisk niveau, samt at bladet er en overskudsforretning. Begge dele er korrekt.

Men succes kommer sjældent af ingenting. Medlemmerne af DLF modtager bladet som en del af deres medlemskab. Denne læserskare er grundlaget for bladets annonceindtægter.

At succesen skulle ophøre, hvis bladet fik en fast rubrik til foreningspolitik, har jeg svært ved at se.

Det samme gælder den redaktionelle frihed, den er der ikke sat spørgsmålstegn ved.

At hans job har været på spil, er en nyhed. Det samme gælder, at han har vundet spillet. Men begge dele står i 'Opinion'.

Så ved man pludselig noget om, hvad der foregår i magtens korridorer.

Det sætter Stig Andersens meddelelse til hovedstyrelsen på sidste møde lidt i perspektiv.

Vi fik nemlig oplyst, at der er indgået en foreløbig ordning med redaktøren om, at forretningsudvalget og ikke hovedstyrelsen får spalteplads i Folkeskolen.

Meddelelsen var i øvrigt, som alt andet der vedrører bladet, ikke til diskussion. Det betyder, at hovedstyrelsen ikke har forholdt sig til de eventuelle problemstillinger, fast spalteplads til brug for fagpolitiske udmeldinger måtte kunne medføre. Tanken om, at bladet skulle kunne rumme en fast spalte til politiske synspunkter, har således ikke været et forsøg på at begrænse bladets redaktionelle frihed i øvrigt.

Derfor dette indlæg, hvis overordnede budskab er, at dialog er et godt middel, hvis man vil undgå misforståelser.

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse

Svar

'Så ved man pludselig noget om, hvad der foregår i magtens korridorer', skriver Lotte Lange i et referat, som er en uskøn sammenblanding af, hvad 'Opinion's journalist har konkluderet, hvad jeg har sagt, og hvad hun selv tolker.

Som afsæt til en dialog skal jeg blot anføre:

Ifølge medieansvarsloven er det et blads redaktør - og ikke udgiveren - der afgør, hvad der kan stå i bladet. Det betyder, at hovedstyrelsen og kongressen kan udtale sig om, hvordan man ønsker, at Folkeskolen skal redigeres, hvem der skal have fast spalteplads med videre. Men det er den ansvarshavende redaktør, der har ansvaret for bladets indhold. Så fundamentalt et forhold har Dafolo-folkene ikke sat sig ind i, for så ville de vide, at en kongresvedtagelse om bladets indhold, som hovedstyrelsen var forpligtet til at føre ud i livet, ville betyde en fyring af redaktøren - eller i hvert fald være et oplæg til nyforhandling af ansættelseskontrakten. Så enkelt er det. Det har intet med magtkorridorer at gøre.

Jeg har over for tre DLF-formænd foreslået, at de fik fast kommentarplads i bladet, fordi jeg mener, at det vil være fint for medlemmerne og den øvrige skoleoffentlighed, at man kan læse noget om, hvad foreningen mener. Som læserne vil vide, har Anni Herfort benyttet sig af det ved at skrive en række kommentarer. Men det er nu aftalt at indføre en ugentlig klumme, hvor forretningsudvalgets medlemmer på skift skriver en kommentar. Hovedstyrelsens medlemmer kan - som alle andre - stadigvæk bruge bladets debatsider. Læserbrevene er - for nu at citere anmeldelsen i bladet 'Opinion' - 'Folkeskolens stærkeste kort'.

Thorkild Thejsen

ansvarshavende chefredaktør

Svar

På det seneste møde i hovedstyrelsen fortalte jeg om den ordning, der er aftalt med redaktøren. Det var desværre først muligt at give orienteringen ved mødets sluttidspunkt, derfor var der ikke tid til debat, og jeg lovede at vende tilbage til problemstillingen på et senere møde. Hverken jeg eller andre har noget ønske om at afskære hovedstyrelsen fra diskussion om Folkeskolen.

Stig Andersen

næstformand for DLF