Legalt at tale om ledelse

Med decentraliseringen er der lagt en lang række beslutninger ud på skolerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At der nu bliver prikket til myten om de lederresistente lærere, overrasker hverken lærernes formand, Anni Herfort, eller Alexander Osmund fra Lederforeningen.

'I de senere år har vi fået tydeligere spilleregler for vores lederrolle gennem styrelsesregler, DLF's lederpolitik og overenskomst. Så lærerne ved godt, at vi skal snakke med dem om målene for deres undervisning. Og de er også med på det', siger Alexander Osmund, der selv er skoleleder på Glumsø Skole i Suså Kommune på Sydsjælland.

Den sejlivede myte om lærere, der ikke vil ledes, stammer fra dengang, skolelederen var den fremmeste blandt ligemænd, mener Anni Herfort. Men med decentraliseringen er der lagt en lang række beslutninger ud på skolerne, og det kræver overblik og organisation.

'På skolerne har vi taget livet af myten for længe siden. Nu skal vi bare have den til at forsvinde i skolernes omverden, så vi for alvor kan komme i gang med at tale om, hvad god ledelse er', siger hun.

Det kommer heller ikke bag på Anni Herfort, at mange skoleledere er utilfredse med, at lokale politikere ikke viser nok interesse for skolens indhold.

'Vi mangler et forum, hvor politikere og skoleledere kan diskutere skoleudvikling, og hvor politikerne kan pege på, hvad skolerne bør prioritere inden for de begrænsede midler, de får stillet til rådighed', siger Anni Herfort og opfordrer kommunerne til at samle deres ledere og diskutere konklusionerne i undersøgelsen af ledernes syn på deres arbejdsforhold.

'Skoler og professionsudvikling kræver god ledelse, så politikerne må sørge for at skabe sammenhæng mellem kravene til lederne og til udviklingen af deres kompetencer', siger hun.

Skolelederne må også selv gøre en indsats for at vække politikernes interesse, mener Alexander Osmund.

'Vi skal ikke bare sidde passive hen og vente på politikerne. Vi må få dem til at forholde sig til skolens indhold ved at tage forskellige temaer op med dem. På vores opfordring har vi for eksempel diskuteret ind- og udskoling med politikerne i Suså Kommune', siger Alexander Osmund.

Ligesom Lejf Moos, der har undersøgt skoleledernes syn på lærerne, er Alexander Osmund bekymret for de ledere, der aldrig nærmer sig selve undervisningen.

'Det har en utrolig effekt på både elever og lærere, at man viser sin interesse for det, de laver, så hvis man ikke med jævne mellemrum er ude i klasserne, lever man ikke op til sin rolle som skoleleder. Og man skal ikke kun komme, når eleverne opfører en teaterforestilling. Man skal også se, hvordan den daglige undervisning fungerer. Lærerne får selvfølgelig feedback fra børn og forældre, men de har også krav på at få det fra deres leder', siger Alexander Osmund.

stan