Debat

Lærer Konni Nørlem opfordrer til at stemme nej til OK24 for at sende et signal til hovedstyrelsen i DLF om, at man fremadrettet skal vælge en anden strategi.

Lærer: Jeg vil sende et klart signal til DLF. Derfor stemmer jeg nej til overenskomsten

Ingen reallønssikring, en utilfredsstillende aftale om efteruddannelse og ingen værn om forberedelsestiden er nogle af grundene til, at lærer Konni Nørlem stemmer nej til dette års overenskomst.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I det seneste nummer af Fagbladet Folkeskolen har Danmarks Lærerforening en 16 siders lang gennemgang af forhandlingsresultatet for OK24.

Det synes jeg er rigtig fint. Men selve overenskomstresultatet er jeg af flere grunde knap så tilfreds med.

Den vigtigste grund er, at vores arbejdsmiljø og et værn om tid til opgaverne – herunder forberedelsestiden – stort set er fraværende i resultatet. Det er ellers emner, der burde stå helt centralt i en overenskomst, sammen med lønnen.

Manglen på tid til at løse vores opgaver er uden tvivl en af hovedårsagerne til nedslidning og lærerflugt. Alligevel nævnes det kun nonchalant på få linjer i gennemgangen, at der en udfordring, som parterne vil drøfte senere på året.

Fra et lærerperspektiv er det en dårlig tidsplan, at udfordringerne med vores opgaveoversigter først skal drøftes mellem DLF og KL efter OK24. 

Aftale om efteruddannelse er utilfredsstillende

Til gengæld jubles der i DLF over, at overenskomstresultatet sikrer os retten til gratis at komme på efteruddannelse, som det hedder i en overskrift i gennemgangen af OK24.

Gordon er begejstret, for nu har vi fået en kompetencefond lig andre forbund. Ja, ligefrem mener han, at det kan forhindre lærere i at forlade folkeskolen, at vi kan få lov til at blive fagligt opdateret.

Som mange andre af mine kollegaer nyder jeg at lære og udvikle mig fagligt. Men det er dybt frustrerende, at der ikke er tid til at omsætte det til praksis.

Min væsentligste anke mod at bruge lønmidler på efteruddannelse er dog, at det ikke er en ret, vi personligt optjener. I stedet puttes pengene i en fond, som i bedste fald betyder, at vi kan komme på op til 6 dages kursus hvert 4. år, hvis det lige passer ind i skolens og ledelsens prioriteringer.

Men medlemmerne har jo selv valgt, at efteruddannelse skal være et hovedkrav, lyder det fra DLFs forhandlere. Jeg husker dog tydeligt et fagligt klubmøde på min arbejdsplads i november 2022, hvor en DLF-repræsentant deltog.

Mødets formål var at lytte til medlemmernes ønsker i forhold til at samle krav til OK24. Fra start blev det dog lidt pseudo-agtigt, da jeg oplevede, det blev pointeret, at der ikke kunne stilles krav til lektionsantal og forberedelsestid, da DLF jo tidligere med A20 havde frasagt sig retten til at kunne forhandle på disse områder.

Manglende reallønssikring

Lønnen fylder meget i de 16 siders dækning af overenskomsten. Det er helt fint, dog mangler en kritisk tilgang til de lønstigninger, der er aftalt.

”Vi har landet en ramme på 8,8 procent”, fortæller Gordon Ørskov Madsen. Men ”landet” er nok så meget sagt. Andre steder kan man læse, at finansministeren lagde en ramme ud på 8,8 procent til de offentlige forhandlere.

Den blev desværre accepteret, vel vidende at det på ingen måde dækker den inflation, der har været de seneste år.

Det vil både kunne mærkes på det private budget og yderligere mindske søgningen til velfærdsfagene. I stedet kunne forhandlerne for de offentlige fagforbund havde stået sammen og stået fast på en højere lønramme.

At vores forhandlere ydermere har valgt at bruge 150 millioner årligt fra rammen på en selvfinansieret måske-mulighed for at komme på kursus indenfor de næste fire år er ikke ok.

Den aftale bidrager til yderligere til at udhule reallønnen, samtidig med at den næppe opfylder forventningerne til, at vi nu får bedre efteruddannelsesmuligheder. 

Den faglige organisering smuldrer 

Jeg er bekymret for den faglige organisering fremadrettet.

De yngre generationer er ikke opflasket med den samme fagforeningsbevidsthed, som vi er i den ældre generation. Og når det samtidig ser ud til, at DLF er blevet en filial af Kommunernes Landsforening, så kan jeg godt forstå, at det er svært at se fidusen med faglig organisering.

Jeg vil opfordre til at stemme nej til overenskomstresultatet for at sende et signal til hovedstyrelsen i DLF om fremadrettet at vælge en anden strategi end 'Sammen med KL om skolen', for den sikrer tydeligvis hverken os eller skolebørnene en god skole-hverdag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk