Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Et lille ja. Et tøvende ja. Et skuffet ja. Når resultatet af OK24 diskuteres, så nævnes mange forskellige ja’er.

Ikke mange af dem er særligt positive eller entusiastiske. Men når stemmen afgives, forsvinder eventuelle tillægsord fra et ja.

Der er heller ikke et kommentarfelt ved selve stemmeafgivningen, hvor medlemmerne kan skrive det, som de er utilfredse med, mens de samtidig stemmer ja.

Stemmer vi ja trods utilfredshed, er signalet til forhandlingspartnerne, at de har gjort det godt nok. Signalet til Kommunernes Landsforening er, at vi er tilfredse, og at de ikke behøver at gå længere næste gang. Vi blåstempler forhandlingsresultatet.

Når Gordon beretter om, at Kommunernes Landsforening var umulige at få med på nogle af kravene, så er et ja et signal til KL om, at de godt kunne slippe afsted med slet ikke at give sig på de områder.

Omvendt er et nej et signal om, at det simpelthen ikke er godt nok. Jeg har al mulig tiltro til, at vores forhandlere har fået den bedst mulige aftale hjem ud fra det, KL var villige til at bringe til bordet. Men KL har ikke været villige til at se på flere helt centrale områder og dét er ikke acceptabelt. Især ikke set i lyset af en underfinansieret folkeskole med de konsekvenser, det har for medarbejderne i den. 

Stem nej, hvis resultatet ikke er godt nok 

Argumenter om, at det trods alt er bedre, end hvad vi havde før, holder ikke. Hvis enhver forbedring er nok til et ja, så er alle afstemninger jo overflødige. Resultatet vil selvsagt altid være bedre end det nuværende.

Hvis vi samtidig aldrig skulle stemme nej på grund manglende tiltro til, at en konflikt flytter noget, så er afstemningerne igen overflødige. Og så giver det pludselig mening, at KL nægter at sætte flere og flere ting i spil.

Det bør være et reelt valg at stemme nej, hvis resultatet er bedre end status quo, men stadigvæk ikke godt nok.

At stemme nej, er ikke ligegyldigt

Når afstemningen om lærernes overenskomst i år er sammenkædet med de andre organisationer, så skyldes det naturligvis, at vores modpart vurderer, at det øger sandsynligheden for et samlet ja.

Et eventuelt nej fra lærerne vil således sandsynligvis blive et ja alligevel. Er det så ligegyldigt at stemme? Nej.

Det er stadigvæk lige vigtigt for os at sende signalet om, at det de kom med, ikke var godt nok.

Måske KL vil være nødt til at genoverveje, hvad de bringer med til bordet næste gang, hvis ikke de bare kan forvente et automatisk ja fra lærerne. 

Arbejdstiden skal fikses – ikke drøftes

Det kunne for eksempel være en lærerstartsordning. Når 40 procent af de nyuddannede lærere har forladt folkeskolen i løbet af de første fem år, så handler det næppe om lønnen eller manglende kompetenceudvikling. Det skyldes snarere helt urimelige arbejdsvilkår for at lykkes i en underfinansieret skole.

Det kunne også være de seniorvilkår som KL ligefrem forsøgte at forringe. Jeg kan selv se frem til 38 år mere i den danske folkeskole og selvom jeg virkeligt elsker mit arbejde, så er det skræmmende vilkår, jeg ser frem mod.

Eller måske noget mere konkret end den syltekrukketekst om vores arbejdstid, hvor ordet drøfte står skrevet ti gange og erfaringsopsamling hele ni gange - jeg har talt.

Hvis det meste KL kan forpligte sig på, er evalueringer der leder til drøftelser, der leder til evalueringer igen, så er der simpelthen kun hovedrysten tilovers.

Nu har jeg alt for mange ord og for megen frustration til at blive apatisk. Men jeg kan altså godt forstå, hvis andre efterhånden bliver det.

Mere i løn, almentillæg, barsel med løn, opsparing af 6. ferieuge kan noget - det er bare slet ikke godt nok.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk